kunde ikke tale om hvad Anstalt der var skeet for jeg kom, men at jeg saa at det nu kom af Brandfolkenes og Andres Ulydighed, at de havde forladt Politimesteren og Brandmesteren. Men jeg var ikke god for at holde 10 Personer samlet; forinden jeg fik den 7de samlet, løb den 5te og 6te alt bort igien, og enhver vil frelse Noget eller stjæle, og naar Ilden kom til nogle af Magistratens eller de rige Borgeres deres Huus, som er af Magistratens Favoriter, saa raabte den fattige Borgerskab af Glæde, at Gud straffed deres Uretfærdighed, og at de undertrykte dem, og at de haabtes herefter at være lige gode, og at de fik herefter at tænke paa deres egen Frelse og ikke videre de Fattige at ruinere. Og naar deres egne Huse brændte, saa raabte de: det maa vi taale for deres Uretfærdigheds Skyld; nu straffer Gud os med for deres Skyld, vg naar jeg talte til dem at hjælpe at slukke, saa svarte de mig med Graad og rage: hvem kan hjælpe? og gik deres Vei, saa jeg maatte alting angive og sagde til Brandmesteren, at han skulde see han fik Sprøiterne færdig igjen og Folk til, for den ene Slange var gaaen itu. Og som alle Folk raabte: Ak kunde Kantoret[1] blive reddet, saa kunde vi vente Hjælp, det har altid hjulpet os paa Fod igjen; vi haabe det gjør saa endnu om det maa vedblive for de forbandede Folk, som vil have det bort. Saa posterede jeg Kommandanten at stutze Ilden hvor Kantoret begyndes, og Politimesteren ved en anden stor Plads ad Byens Side, som kaldes Muuralmindingen, Ilden der at stutze, hvor Tormøllens Huus stod, som Stiftamtmanden logerte udi og som Politimesterens Huus stod, og gjorde selv mit bedste Folk at sanke, og Madame Tormøllen bød dem, som vilde frelse hendes Huus, tusinde Rigsdaler, men alt forgjæves; vi kunde ikke faae en Mand. Jeg sagde til Politimesteren, han fik at gaae Huus fra Huus der som Ilden ikke endnu havde vaaren, at bede hver Borger at give ham en Person til at slukke, og see at han kunde holde dem sanket at employere dem, og derpaa drog jeg omkring paa alle Steder, men forgjeves. Og som Kantoret alt stod i Brand, og jeg ingen Frelse der mere saa,
- ↑ D. e. de tydske (især lybekske) Kjøbmænds Kontor paa Bryggen.
