forføiede jeg mig op paa et høit Bjerg, hvorfra jeg kunde see over hele Byen, for at udfinde om muligt var en Situation, hvor Ilden kunde stutzes, som jeg ogsaa fandt. Paa samme Bjerg laa største Delen Kvindfolk hos deres reddet Gods. Der gik min Plage først ret an, og hvad jeg ikke havde hørt af Magistratens Uretfærdighed, det maatte jeg der høre, baade hvad raisonnabel og irraisonnabel var, og alle skulde jeg frelse og alle skulde jeg hjælpe, og med Graad og rage og Bedrøvelse var jeg paa alle Sider omgiven, saa her var ret en Ødelæggelses Vederstyggelighed hvor man kom hen, og blev altfor vidtløftigt alting at rapportere. Kort sagt, jeg troer ikke at der er en Hjørn af Byen, hvor Ilden har naaen, hvor man ikke har seet mig. Som jeg forføiede mig ned af Bjerget igjen, var kun en heel liden Rest af Byen tilbage, saa at Folket blev dreven i Engden (sic), at man kunde finde Nogen, hvor jeg da tog dem ved Haanden og satte dem i Arbeid hver paa sit Sted, og efterat jeg saaledes havde gjort nogle smaa Anstalter andensteds som er Gudskelov nogle Steder i min Fraværelse reusserede, og jeg havde befunden, at Kommandanten var Mester af Ilden for at salvere Slottet og den liden Rest, der stod bag Kantoret, og at han bar sig vel ad, saa forføiede jeg mig til fornævnte Sted, som jeg havde udseet, og kom der saa tidlig som Ilden, og havde ladet komme adskillige Fade Krud fra Obersten og sprængte der nogle Huse, og satte Mandfolk og Kvindfolk i Arbeid og Ordning med saa god Effekt, at jeg Gudskelov blev Mester og frelste den da tilovers værende bedste Deel af Byen med den deri sig befindende Nye-Kirke, som er den eneste danske Kirke, der er tilovers, og den tydske Kirke, som Kommandanten paa sin Side har frelst, og kan jeg hans Flid og Arbeid ikke andet end for Eders Kgl. Maj. allerunderdanigst berømme, og formoder allerunderdanigst at det til Husenes Sprængning employerede Krud ham allernaadigst vorder godtgjort, eftersom det dog næst Gud har frelst den liden Rest, som af Byen er tilovers.
For at ikke betage de under aaben Himmel liggende mangfoldige Folk noget Rum at komme under, har jeg mig strax den Tid, jeg var Mester af Branden efterat jeg foruden nogen Hvile
