niversar, da han næst Klosterets Stifter Haakon Haakonssøn, var dets største Velynder og Velgjører. Men ved Klosterets og Kirkens Brand i 1464 er formodentlig - ogsaa den kongelige Grav bleven forstyrret og den sidste Munk, som overlevede denne Begivenhed, har da taget med sig i Graven Kundskaben om, at der inden disse Mure hvilede en af Norges Konger. Thi paa Reformationstiden, da Gjeble Pedersen forbedrede Kirken (1537), var det ganske gaaet i Forglemmelse, ellers vilde sikkert Absalon Pedersen, en af de faa Nordmænd, hos hvem i denne Tid Følelse for de nationale Minder endnu var vaagen, have fortalt det. Ogsaa under den følgende Konge, Erik Magnussøn, vedblev Bergen at være Residens. Han kronedes i Kristkirken der (15 Juli 1280), og hans Bryllup med Margreta Datter af Skottekongen Alexander, stod der 1281 (Arn. Bisk. Saga. kap. 31). Sandsynligvis blev han ogsaa begravet i Kristkirken. Han døde nemlig i Bergen (ikke i Tunsberg, som Falsen siger) Mandagen den 13 Juli 1299. Dette sees af den bergenske Biskop Audfins Brev til Thord, Biskop paa Grønland (Fin. Joh. hist. eccl. Isl. I, 401) og desuden af et andet Diplom (Saml. t. N. F. o. S. Hist. V, 544). Men fra 1299 ophørte Bergen at være Kongernes stadigste Opholdssted. Vel var ogsaa Eriks Broder og Eftermand Haakon ofte her, men hans faste Sæde var dog paa Østlandet, hvor Forholdene med Sverige
paa dets Frugter i Fremtiden. Var det mueligt f. Ex. ved Slottet i Tal at beregne den ideelle Vinding, som deraf er fremgaaet, den Sum af teknisk Færdighed, som derfra er spredt rundt omkring, da vilde Klagen om dets Kostbarhed for en stor Deel kunne bringes til Taushed, en Klage, som ene har sin Grund i, at man blot tager Hensyn til det reent haandgribelig materielle Udbytte. Men nu maatte der gaaes videre end der er gjort i Slottet og Universitetet. Thi at anvende Karnisser af sammenklinkede Jærnplader, Søileskafter af Mursteen eller mursteensfyldte Zinkcylindere og Kapitæler af Zink er uværdigt for en Bygning med monumental Karakter, og vidner om en mindre vel overveiet Økonomi i et Land, hvor det skjønneste Materiale (Marmor, Sandsteen, Granit og Veegsteen) kun vænter paa Benyttelse, for derunder til Gavn for det Hele at fremkalde en forhøiet Teknik.
