skjærmelse, eftersom han ikke mere kunde gaae sikker paa Gaden for den Suppliqve, han havde indgiven, men blev forfulgt af Kjøbsvende og andre, som han ei vidste at navngive, hvorudi jeg strax stelte Ordre og kjendte ham fri for Stadshauptmandens forehavende Forfølgning og havde man ikke ringe Føie at soubçonnere, at Stadshauptmanden ikke var aldeles uvidendes om denne Barberens Forfølgning men jeg tænkte: transeant cum ceteris erroribus. Denne Litr. C aabnede mig først Øinene og giver jeg bedre Oplyste end jeg er det at eftertænke.
Jeg lod derefter under Prætext af Munstring komme Borgerskabet sammen, og som jeg saa dem ganske uøvede, og at det gik saameget slet til kun at faae dem stillet, lod jeg Exercitierne fare, og lod dem kun fremkomme En efter En, for at see deres Gevær, og med det Samme tilspurgte adskillige enhver især, om Contoret var ham skadelig eller nyttig, om de 16 Mænd eller nogen paa deres Vegne havde hos dem fornummet, hvad Skade Contoret havde gjort dem, og om nogen af dem havde vaaren med at udvælge nogen af de 16 Mænd. Om Contoret var adskillige Svar, en de fleste Bemidlede klagede, at Contoret gjorde dem Skade, mens En blandt dem brød innocement ud med Sandheden, idet da jeg spurgte ham, hvorudi den Skade bestod, svarede han: hvad vi tit kunde faae af Bonden for een Rigsdaler, det giver de Contorske to for, og sælger Bonden bedre Kjøb end vi, og fordærver os Marked. Men mange af dem, som handler i Bergenhuus Len sagde, at de Contorske ikke hindrede dem i deres Handel, og at der var nok at handle for dem Alle, naar de ville gjøre Skjel og Ret. Men alle, som jeg spurgte om de 16 Mænd, vare eenstemmende, at ingen af de 16 Mænd eller nogen paa deres Vegne havde fornummen hos dem, hvad Skade de hos Contoret taalede, ei heller havde nogen af Borgerskabet vaaren med at udvælge nogen af de 16 Mænd.
Nogen Tid derefter skrev hans høigrev. Excell. Grosskantzler mig, at Borgemester Smith havde intet indsendt i Cancelliet, og at det ellers ufeilbarligen skulde have vaaren mig tilsendt; men om
