Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/174

170

Blandede Aktstykker til

havde constitueret og saaledes den øvrige Borgerskab betagen deres Nød og Anliggende at kunne give tilkjende, mens derimod dem necessiteret at dependere tilligemed hele Landet af den med Magistraten og de 16 Mænd forenede rigeste Borgerskab og deres indbyrdes godt Befindende og Discretion; 4) hvorledes dette corpus ved subtile og apparente Argumenter havde idelig arbeidet paa Contorets Ruin og Ødelæggelse hvoraf Byen og de selv største Delen har havt deres Opkomst, og endnu den fattige Borger og Landet sin største Forlettelse hidindtil havde nydt, og det af den Aarsag, at Contoret er dem hinderlig at de ei kan sætte efter deres Godtbefindende Taxten i Kjøb og Salg til at udsue den fattige Borger og Bonden, saalænge Contoret staaer, for naar de nu falder til altfor stor Gjerrighed og Ubillighed saa finder fattige Folk, Borgere og Bønder Billighed hos Contoret, som ei kan i disse Tider extravagere, eftersom de hverken har Slægtskab eller Venskab med Ovrigheden, som de kan stole paa, og Hansestædernes Magt er forsvunden, saa at alle Uinteresserte siger, de nyder lettere og bedre Skjel ved Contoret og Oldermanden end ved de rige Borgere og Magistraten iblandt hvilke dog er mange Retsindige og anderledes Intentionerte, men maa lade sig med entrenaire for Fred og Rolighed Skyld og af Frygt for de Andres Magt og Myndighed og deres Folkene her indbildte altfor store Medhold i Danmark, som mig endnu ei synes trolig; 5) hvorledes jeg efter flittig Udforskning ei andet kunde end soubçonnere og tro, at uanseet at Borgemester Smits Underskrift ingensteds udi disse Dokumenter findes uden under Copien af den prætenderede General-Privilegium, som han ei skal have kunnet komme de Andre til at fidimere, der dog, om der skede en endelig Undersøgning hos Magistraten og de 16 Mænd, vilde findes, at Borgemester Smit, stolende paa den store Credit, som han har sat sig udi hos Stiftamtmand Stockfleth, og muligt sine ham selv bevidste eller prætexterte Patroner i Kjøbenhavn, var Hovedmand eller Prokurator af forbemeldte perverse Maximer med Contoret, i Henseende at obligere forbenævnte rige Borgere og Negotianter, hvilket vilde effectuere den fattige Borgerskabets og hele omliggende Landets