dan Middel og Maade, som sømmeligt og tilbørligt være kan. Desligeste, gunstige Herrer, hvis mig er forholdet som min Part kunde være, der jeg for samme min Tjeneste og Umage burde at have, maatte mig betales og derefter ikke ydermere forholdes, der beder jeg med alsomstørste Ydmyghed og Underdanighed om; forhaabendes E. V. gunstige Svar paa denne min underdanigste Begjæring. Gud almægtigste styre, regjere og bevare E. V. Hjerter, Sind og Sjæle til alt hvis hans hellige Navn er til Lov, Priis og Ære, og den menige Mand til Hjælp, Gavn og Gode.
| E. V. underdanige og pligtige Tjener | |
| Hans Hanssøn. |
I den iøvrigt paalidelige Beretning om den Sag, Biskop Bartholemæus Deichmans Uvenner efter hans Død fik reist mod hans Bo, som J. Møller har leveret i Mnemosyne, I. 291 ff., fortælles S. 296, at Enken, som fandt det tungt at stampe mod Braaden, i sin Ansøgning af 8de Februar 1732 “tilstod hendes Mands begangne Forseelser“ (nemlig at have modtaget Bestikkelser, Skjænk og Gave). Netop disse Ord ere med en anden Haand senere (i Conseilet?) tilskrevne i Conceptet til Ordren af 7de Marts 1732, hvorved Fiscalactionen hævedes, men en saadan Erkjendelse kan neppe uddrages af Bispindens Ansøgning, som iøvrigt alene paa Grund af dens værdige Tone fortjener Offentlighed, og derfor her meddeles.
- Stormægtigste Monarch, allernaad. Arve-Konge og Herre!
Da Bedrøvelserne hos mig ere flere end jeg kan tælle, ville Deres Kgl. Maj. ei tage til Unaade, at mit bedrøvede Hjerte udi min Elendighed ei kan udøse sig for Deres Maj.s Naade-Stol med den Orden eller de Ord, som enten efter Deres Maj.s høieste Magt, Retfærdighed og Naade, eller efter mit saa dybt fornedrende og snart trøstesløse Stand og Tilstand udfordres. Allernaadigste Souverain! Den næstforrige Uge løb for mig til Ende
