Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/20

Denne siden er ikke korrekturlest
16
N. Nicolaysen.

Herved er et Moment mere givet til at anvise „Tøluvik“ dens rette Plads; thi at disse to Steder korrespondere med hinanden, synes klart. I Inge Baardssøns Saga Kap. 16 fortælles, at da Baglerne i 1207 agtede at angribe Birkebenerne i Sverresborg, ordnede de sig under Roningen mod Byen saaledes, at „somme roede til i Tøluvik, men somme lagde ind under Borgen (eller Bjærget); hvert Parti gik derpaa op imod Borgen“ (reyru sumir af i Töluvik, en sumir lögðu utan undir borg (bergit), gengu þá upp hvárirtveggja at borgini.)

Herr Hesselberg bemærker i „Urda“ meget rigtigt, at Sverresborg næppe med Held kunde angribes uden fra den sydostlige og nordvestlige Side, og at ved „ind under Borgen eller Bjærget“ maa forstaaes den lille Bugt, som gaaer ind ved det nuværende „Buntlabo“. At det sidstnævnte Sted har været betegnet med Udtrykket „under Bjærget“, sees ogsaa af Sver. Saga. Kap 76, hvor der fortælles, at Sverrer under Angrebet paa Bergen i 1183 blandt andet gav Ordre til, at hans Broder Erik skulde roe „under Bjærget“, lande der og lade sit Mærke gaae udenom Kristkirkegaard og saa frem i Kongsgaarden.

Men naar Hesselberg ansætter det Sted (Tøluvik), hvor det andet Parti landede, ved Dræggen, da kunne vi ikke være enige med ham. Hvad der nemlig kunde synes at tale for denne Antagelse, er nu bortfaldet efterat det, som oven bemærket, er paaviist, at der ved „Tøluhølm“ ikke kan forstaaes „Bergenhus“ men „Christiansholm.“ I Nærheden af eller ligeoverfor denne sidste maa altsaa „Tøluvik“ søges, og her frembyder sig kun en Bugt, hvorom der med Rimelighed kan være Tale, nemlig „Skudeviksbugten.“ Vel mener Hesselberg, at et Angreb paa Bergen fra denne Side ikke var mueligt; men Sagaen siger heller ikke, at det skede der. Den fortæller kun, at det ene Parti landede i Tøluvik (Skudeviken), og gik op derfra mod Borgen. Selve Angrebet maa derimod være foretaget fra Høiden sydost for Sverresborg.

Hvad Etymologien til Navnet Tøluholm angaaer, er det klart, at det maa udledes af tala, gen. tölu. Men da der haves to saadanne Ord, hvoraf det ene betyder Tale, Samtale, det andet