et kugledannet Legeme, Perle paa en Rosenkrands, kan der være Tvivl om, til hvilket af disse Navnet har Hensyn. Maaske turde det sidste have meest for sig; Navnet er da fremgaaet af Holmens Form. Fra en næsten rund Grundflade stiger den nemlig steil op af Søen paa alle Kanter og afrunder sig ovenpaa.
Gaarden Kópr ansættes paa Hesselbergs Kart der, hvor „Kappen“ nu er. Han antager altsaa, at det sidste Navn er en Forvanskning af det første, hvilket dog ikke er Tilfældet, da dette forekommer allerede i 1330[1], altsaa medens Sproget endnu var uforandret. Kópr maa derfor søges et andet Sted, og til at bestemme dette afgive Sagaerne gode Bidrag I Sver. Saga Kap. 77 fortælles, at Kong Magnus Erlingssøn, overrumplet øm Natten af Sverrer, sprang fra Svalen imellem Hallen og Apostelkirken ned i Kristkirkegaard; derpaa stevnede han op om Biskopsgaarden, saa ovenfor Sumpen (veisuna) og ovenfor Koperen (Kóprinn, Kópr), og saa indad ovenfor Nikolaikirke.“ Heraf sees det, at Gaarden maa have ligget i den øvre Deel af Byen imellem Sumpen (d. e. den Flade, som begrændses af Fæstningsmuren, Sverresborgs-Høiden og Dræggen; Sumpen blev nemlig ifølge Edvardsen opfyldt i 1649, da Skandserne anlagdes) og Nikolaikirke (der efter Edv. Udsagn stod bag Husene paa Øvregaden ovenfor Smedesmuget). Endnu nærmere kan Stedet bestemmes af Inge Baardssøns Sag. Kap. 13, hvor det tydelig sees, at Gaarden har ligget ovenfor Mariakirke. Naar der tillige tilføies, at „oppe i Kopr (Kopri, Kofri) var der gjort Flaker eller Plankeverker der, hvor Husene slap,“ saa kan der ikke være nogen Tvivl om, at Gaarden har ligget ovenfor Tydskekirken paa Stølen ved Sandviksveien.
Gaarden har maaske faaet Navn efter en Eier med Tillægsnavnet Kópr (d. e. en liden Sælhund). At dette Ord har været brugt saaledes, sees af Ing. Baardss. Saga efter Claussøn i Aalls Snorre III. 180 og Diplom. Norv. No. 7, hvor der mellem 1204–1224 forekommer en Asbjørn Kopr.
- ↑ Cod. Munk. 118 (i Kappanum).
