Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/265

Denne siden er ikke korrekturlest
261
Norges Historie efter Reformationen.

ganske Menighed udi Oslo, vores underd. Supplikation og Begjæring, som vi bedrøveligen have Eders Naade at andrage, hvorledes Gud den allermægtigste af sin retfærdige Vrede for Syndens Skyld har denne fattige By og Menighed Nat til den 17de August næstforleden med Ild og Brand hjemsøgt, hvorved den ganske By (nogle faa Vaaninger undtaget) er afgaaet, samt og Kirken, desligste Søboderne med hvis Gods og Formue Gud den allermægtigste os naadigsten med forlænet havde. Hvorudover vi fattige Folk med vore Hustruer og Børn ikke aleneste ere ganske huusvilde imod denne haarde og kolde tilstundende Vinters Tid, mens endog udi alsomstørste Armod og Elendighed geraaden. Thi formedelst samme Ildsskades hastige og grumme Overgang, kunde hos en Part af os ganske ringe og hos en Deel slet intet blive reddet og bjerget, det os Gud bedre, saa uden den samme Herre og Gud, som os saaledes hjemsøgt har og E. kgl. Maj. med Gunst og Naade vil os komme til Redning og Hjælp, er det med os elendige Folk ganske ude.

Hvorfor er til E. kgl. Naade vores ganske ydmyge og underdanigste Begjæring at E. Maj. naadigst vil os fattige huusvilde Folk forunde og tillade, at vi saa mange af os, som endnu kan have en ganske ringe Forraad eller og hos andre godt Folk fremdeles maatte blive betroet maatte vores By paa samme Ort bebygge efterdi vores Kirkemuur saavelsom og Hvælvingen derudi med samt Raadhuusmuren findes endnu ubrækket, og med ringere Bekostning kunde blive repareret end dem paa nogre andre Steder forfløtte og igjen opbygge. Dertil med har og Gud allermægtigste i samme Ildebrand naadeligen sparet og bevaret Hospitalet, Bispens Residents og Skolen, undtagen Spærreverket af Skolen nedrevet Hvælvingen dog uforledset[1]; tilmed og en stor Part af os har vores Kjældere under Muringer, Bolverker til Søboderne, Gader og anden saadan Bekostning uskamferet, hvilke have kost os meget mere, end som ellers Huusbygningerne i sig selv kan være belangende. Vi og med al Underdanighed vil gjerne lade gjøre

  1. D. e. unverletzt, uskadt.