Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/269

Denne siden er ikke korrekturlest
265
Norges Historie efter Reformationen


6. Desligeste og for det Sjette, efterdi vores ringe Saugbrug, som paa et Par Steder bruges og paa nogle Steder formedelst Afgiftens Storhed og Dællernes ringe Priis have staaet uden nogen Brug paa nogle Aars Tider, er nu den gemeenste og brugeligste Næring, som vi fattige Folk have at søge, ere vi sammeledes underd. begiærendes, at E. kgl. Maj. iligemaade paa nogle Aars Tid ville have os samme ringe Saugbrug for Afgift og Dælleskat friladt[1].

7. Fremdeles for det Syvende, at Bragernæs’s, Moss’s og flere Steder inden denne Byes Friheder) des Besiddere af hvilke en Deel ere Borgere og en Part ikke, og dog søge paa Havnene borgerlig Næring, maatte endelig tilholdes hid at forflytte eller og til andre Kjøbstæder, om nogen [af] dennem haver der Borgerskab.

8. Og for det Ottende, at Byens Indbyggere, som have Lyst med deres Skuder og Jagter at besøge Nordlandene, der Fisk at indkjøbe, maatte og være priviligeret fri at maatte handtere[2], underd. formodendes hos E. kgl. Naade et naadigt Audients og Gjensvar. Vi altid som tro pligtige Undersaatter vil findes E. Maj.s hørige og lydige Undersaatter med Liv og Blod E. kgl. Maj. med det ganske kongelige Huus udi Guds den allerhøiestes Beskjærmelse med et langvarigt og fredsommeligt Regimente troligen befalet. Actum Oslo den 29de September Anno 1624.

(Underskrifterne mangle.)


3.
Christian den Fjerde, m. G. N. Danmarks Norges, Vendes og Gottes Konning &c.

Vor synderlige Gunst tilforn. Vider, at vi naadigst haver for godt anseet efterfølgende Punkter og Artikler at forfatte lade, hvorefter I Eder med Borgerne saavelsom med den ny afstukne Kjøbstad ved vort Slot Aggershuus som er kaldet Christiania, skal rette og forholde.

  1. Ligesaa: „Ingen borgere maa haffue sauger nermere byen end paa j mill ner.“
  2. Ligesaa: „dog andre deris Privilegier uforkrenkitt.