For det Første skal Borgerskabet udi “Opslou„, saavel de som
ingen Skade som de Skade lidt haver tilholdes til førstkommende
Paaske udi fornævnte Christiania at indflytte.
For det Andet skal dennem imidlertid ikke tilstedes nogen Søboder eller Brygger at opsætte, medens de allerede opsatte ere skal igjen ruineres og nederrives.
For det Tredie. Pladserne skal af Eder, efter den Afrids Eder derpaa naadigst tilstillet er, til enhver efter sin Formue uddeles, hvorimod I deres Revers skal tage, at de samme Plads inden 4 Aars Tid ville bebygge og derudi Længden og Bredden indføre. Maa ei heller nogen tilladt være, Fremlaan af sin Grund[1] at gjøre eller Pladsen sælge, førend den færdigbygt er.
For det Fjerde skal I dennem Pladserne udi Vandet udvise, hvor at Broerne og Søboderne bedst hver Mand uden Forhindring kan henlægges, og saa at de lige for Gaderne komme at ligge.
For det Femte. De Geistlige, Skolen, Hospitalet, saa og gemene Folk, som ingen Handtering og Næring bruger, maa blive og boe udi Opslou.
For det Sjette. Adelen, som antager Pladse, skal bygge med Steen af Grund, saavidt deres egne Vaaninger anlanger, hvilket Borgerskabet som Formue haver, og skal gjøre. Den anden Byg- ning skal bygges paa danske Maneer mellem Stænger muret med høie Tag, saa Ilden, om nøgen Ulykke, det Gud naadeligen af- værge, paakommer, ikke saa letteligen kunde blive liggendes.
For det Syvende. Haandverksfolket, ved hvad Navn de nævnes kan, som Formue har, skal ogsaa udvises Pladser til at bygge paa, dog med lige saadan Vilkaar, at de ingen Fremlaan deraf gjøre, saafremt de ikke sligt ville have forbrudt. Skal og ingen regnes at have Hævd (heffuitt) paa sin Gaard, uden at han den færdig bygger, og derefter dem udi Aar og Dag besidder, og naar slige reqvisita findes, da maa I dennem Gaardene efter Maalet som før omrørt er skjøde, hvilket generaliter med alle Fal holdes.
- ↑ Maaske: „Gaard“.
