Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/271

Denne siden er ikke korrekturlest
267
Norges Historie efter Reformationen.


For det Ottende, hvem som antager en af de bedste og beleiligste Pladse at bygge, som skal være to Loft høie, han skal og tage en Plads oppe i Byen, hvorudi Haandverksfolk for Leie kan have deres Værelse hvorpaa han ogsaa erlanger Hævd, naar han udi slige Huse Aar og Dag haver havt Folk boendes.

For det Niende. Fremmede, som af vores Religion ere, skal ogsaa udvises Plads at bygge paa, og nyde samme 4 Aars Benaadning som de Andre, naar de deres borgerlig Ed gjort haver.

For det Tiende. Efterdi Kirken udi fornævnte Christiania saa snart ikke kan blive færdig, saa Indvaanerne derudi kan søge Prædiken og anden Guds Tieneste, da maa de indtil a videre Besked søge Oslo Kirke.

For det Ellevte. Efterat Paaske Helligdage førstkommendes ere forløbne skal ingen Ret eller Dom til Oslo Bything holdes og udstedes. Alt, hvis efter den Dag skeer, skal være magtesløs, medens Laugmændene maa holde Laugthing udi Oslo, indtil paa videre Besked, ei heller skal nogen efter samme Dag maa søge Torvet udi Oslo, medens i Christiania saafremt de ikke ville have forbrudt hvis de saaledes have med at fare.

For det Tolvte. Eftersom i Bragenes, Moss og andre Havner bruges megen Handel og Vandel, Kjøbstæderne til stor Skade, under det Skin at de ere Borgere, der sammesteds handle og boe, hvorfor ingen herefter ordinarié sammesteds skal maa holde Huus, medens udi Kjøbstæderne, dersom de have svoret deres borgerlig Ed, dog dennem ikke at være formenet at handle og vandle paa samme Havne og did siden selv efter deres Leilighed at forreise, saa og sammesteds at holde deres Folk og have deres Søboder og Brug. Sammeledes paa det fremmede Folk, som paa Havnene komme, med Logement, Herberg og Nødtørft til Mad og Drikke kan blive forsørget, da skal af Eder forordnes visse Herberge paa hver Havn; hvem sig imod samme Forordning understaaer at herbergere, hans Formue skal være forbrudt.

For det Trettende. Naar nogen Rygte eller Tidende om Ufred og Krig paakommer, da skal Borgerskabet være forpligtet deres Gods og Velfærd udi Byen at lade blive under deres Ære