Liv og Gods’s Fortabelse og det der sammesteds eventyre, os og Riget til Gavn og Bedste, der som han det acqvireret har, og saavel annamme det Onde som det Gode af Gud allermægtigste. Hustru og Børn maa de bortsende, mens intet med dem bortskikkes, saafremt de ikke samme deres Gods ville have forbrudt.
For det Fjortende. Borgemesterne og Raad i Byerne over al Norge skal herefter hver Aar gjøre Regnskab udi Lensmandens Nærværelse og bevise, hvortil Byens Indkomst er anvendt, og dersom de det ikke nøiagtigen bevise kan, sligt til Byens Nytte og Forbedring at være anvendt, det skal de selv af deres eget strax betale, hvilket og nu strax udi alle Kjøbstæder skal tages for Haanden.
For det Femtende. De Agre og Enge, som hidindtil til Agershuus ligget haver og nu op til Christiania liggendes ere, skal nu under samme Kjøbstad lægges; derimod skal ligesaameget Ager og Eng af Oslo Byes Ager og Enge til Slottet udlægges.
For det Sextende. Fæstningen omkring fornævnte nys funderede Kjøbstad skal strax paa Foraaret sættes udi Verk og Slottens Arbeide til videre Besked blive og efterlades. Hvor høie Voldene paa hver Sted skal være og saavidt med Muur og Jord skal gjøres, det skal paa Afridset blive tegnet.
For det Syttende. Porten[1] paa samme nyfunderede Kjøbstad skal strax paa Foraaret opmures, dog slet og ret foruden nogen Zirat. Veien udenfor samme Port skal paa begge Sider med en Grøft opkastes og forhøies, og Gaden som ind af samme Port ind ad Byen gaaer ogsaa forhøies saavidt fornøden gjøres.
- ↑ Denne Port stod ligeved Kongens- og Østre-Gades Overskjæring, og her laa Portvagten (corps-de-garde), hvoraf den nuværende Brandvagtsbygning endnu i daglig Tale kaldes Kortergaarden. De flere Oplysninger om Christianias ældre Udseende m. v., hvortil nærværende Reskript giver Anledning, maa gjemmes til en anden Leilighed. Kun bemærkes, at et Kart over Byen fra Slutningen af 17de Aarhundrede viser, at der endnu var en Port, „Lille-Vold-Porten“, nedenfor Kirkebakken tversover Dronningens Gade.
