kun af Træ og af liden Udstrækning, forekommer den senere som en temmelig betydelig Steenbygning med flere tilliggende Huse. Gaarden maa tydelig nok have ligget længer ude paa Holmen, end Hesselberg antager. Dette sees af 1) Sver. Saga Kap. 77, hvor Magnus Erlingssøn, for at komme om Sumpen til Høiden Syd for Sverresborg, fra Kongsgaarden stevner opom Biskopsgaarden; 2) samme Sag. Kap. 120, hvor Sverresborg siges at ligge paa Fjældet over Biskopsgaarden; 3) Biskop Audfins før omtalte Brev om Sogneinddelingen, hvor den lille Kristkirke siges at ligge foran den, og 4) Sammes Brev af 1324 (Saml. til N. F. S. o. H. V, 541), hvor der omtales Huse, som laa tæt i Nord for Biskopsgaarden og i Nordost for den lille Kristkirke. Udentvivl bliver det ikke langt fra det rette, naar man sætter Gaarden lidt i Sydvest fra Bageribygningen paa Bergenhus. Flere af dens tilliggende Huse laa, som det synes, tæt ved Søen, og herfra var Adgangen til Gaarden over Biskopsbryggen (biskopsbryggja, Ing. Baardss. Saga Kap. 4), der har ligget imellem Bugten ved Buntlabo og Holmens Nordpynt.
Under Magnus Barfod forekommer ikke Holmen. Heller ikke synes denne Konge, hvis meste Tid var optaget af Krigs- og Vikingstoge, at have dvælet synderlig i Bergen, uden maaske for at indskibe sig til sine Togter i Vesterhavet. Idetmindste berette Sagaerne intet derom. Det maa imidlertid antages, at i hans Tid den store Kristkirke under Biskoppens Varetægt har skredet Fuldendelsen imøde.
Efterat Bergen under Magnus’s Sønners Regjering (1103–1130) mere og mere blev besøgt af Kongerne, maatte snart Savnet af en Kongsgaard føles. Vi see derfor at Eystein, hvem Byens Vel synes at have ligget varmt paa Hjerte, søgte at afhjelpe denne Trang, idet han, medens Sigurd Jorsalfarer var paa sin lange Reise (1107–10), paa Holmen byggede „den store Hal, det prægtigste Træhus, som har været gjort i Norge“ hans Saga Kap. 15). Men naar der sammesteds siges, at han ogsaa lod gjøre „den store Hal, som har været det største og meest berømte Herberge,“ saa er dette rimeligvis indkommet ved en Feil
