under Folkets stedse stigende Velstand og Kultur fremtraadte med større Kraft og en hidtil ukjendt Glands, saaledes ytrede dette sig meest i Bergen, hvor Haakons Residens var. Allerede før 1241 maa han igjen have opbygget Sverresborg; thi da han i Begyndelsen af dette Aar drog Nordpaa, fortælles der (Kap. 211), at han sendte Dronningen og Junker Magnus med 40 Hirdmænd og meget andet Mandskab op til Borgen, over hvilken han satte Gudleik af Ask til Befalingsmand. Men i den store Brand, som 1248 )) overgik Byen, blev ogsaa Borgen for en stor Deel forvandlet til en Askehob, uagtet den var opført af de haardeste Kvadre (Kap. 260, 333 og Math. Paris. pag. 504). Imidlertid satte Kongen den snart i fuldkommen Stand igjen. „Han lod gjøre Muren paa to Sider, besætte den med Skydeskaar (vigskarð[1]) og gjorde Udborgen.“ Fra nu af gjennem en lang Aarrække høre vi intet til Borgen.
Kongsgaarden, som hidtil altid havde været aaben, lod Kongen omgive med „en Steenmur med to Porte og et Kastel over hver Port“ (Kap. 333), hvilket maa være skeet før 1247, da der første Gang omtales Port. (Kap. 254). Den ene af disse Porte maa efter al Rimelighed have været paa den mod Byen vendende Side af Muren, den anden paa den modsatte Kant, hvor der fra Kongsgaarden gik Vei til Kristkirken (l. c.). Det er nemlig ganske klart, at der aldrig lige til vor Tid har været Udgang paa den Side af Muren, som vendte og vender mod Øst. – Inde i Gaarden var der, som oven bemærket, ved Haakons Regjeringstiltrædelse kun en Træhal (den store Hal) men uden Kapel. Kongen opførte da, formodentlig paa den forrige Grundvold, Apostelkirken (Postolakirkja) af Steen (Kap. 333), som blev viet 1247 af Vilhelm af Sabina og tillagt evig Afladsret (Kap. 253), uden at den
- ↑ Aall oversætter dette med „Bastion,“ men det Begreb, som ligger heri, lader sig næppe forene med vigskarð.
