dog kan have været ganske færdig. Kongsgaarden maa desuden allerede før 1225 være forøget med een Hal. I dette Aar forekommer der nemlig to Træhaller, Julehallen og Sommerhallen (Kap. 128), iblandt hvilke den sidste synes at have været den anseeligste og derfor rimeligvis er „den store Hal“ med et nyt Navn, medens Julehallen i Kongens Bryllup indtoges af de ringere Gjæster (Kap. 128 jfr. 309). Hvor lidet imidlertid disse Bygninger vare tilstrækkelige til at rumme den store Mængde Gjæster, som ved høitidelige Anledninger indbødes, viste sig ved Kongens Kroning i 1247. Kongen maatte nemlig for at afhjælpe denne Mangel tage sin Tilflugt til et stort Nøst, som ifølge Processionens Gang derhen maa have ligget i Buntlabo. Efterat Kongen havde gjort Undskyldninger for Kardinal Vilhelm, holdtes da Gjæstebudet efter Kroningen her.
Den Trang til et større og for det voxende Kongedømme værdigere Lokale, som tydelig havde ytret sig, søgte Kongen at afhjælpe, i det han i Kongsgaarden opførte to Steenhaller (Kap. 333 Cod. Flat. þveir steinhöllir). Men enten maa her være en Feil i Texten eller ogsaa maa man, rigtignok mod den sedvanlige Betydning af höll, forstaae Sagaens Udtryk om een Steenbygning med to Etager; thi der forekommer aldrig mere end een Steenbygning paa Kongsgaarden, hvilket endmere bestyrkes derved, at den stedse forekommer med den bestemte Artikel „Steenhallen“ (steinhöllin Kap. 309) „Steenstuen“ (steinstofa, Dipl. Norv. No. 200. Aar 1320). Antage vi altsaa, at der kun var een Steenhal, saa opstaaer dernæst Spørgsmaalet, om naar den byggedes. – Dette besvares i Kap. 308. Det fortælles nemlig der, at Kongen under Forberedelserne til Junker Magnus’s Bryllup (1261) overlod til sin Søn at bestemme, om han vilde at Gjæstebudet skulde holdes i det store Nøst eller i Kongsgaarden i de Herberger, som vare forhaanden[1]. Magnus valgte det sidste, i det han bemærkede, at der ingenlunde var Mangel paa Husrum, siden Kongs-
- ↑ i þeim herberginum, sem þar váru til, hvilket hos Aall urigtigen oversættes: „i de Herberger, som dertil vare bestemte.“
