Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/35

Denne siden er ikke korrekturlest

35

Bidrag til Bergens ældre Topografi.

gaarden nu havde saa gode Haller, som ei vare indrettede, da hans Faders Kroning foregik (1247). Foruden de to før nævnte Træhaller lod derpaa Kongen istandsætte „Steenhallen,“ hvor Kongerne og de fornemste Mænd opholdt sig under Brylluppet (Kap. 309). Heraf sees tydelig at Steenhallen var opført i Tiden mellem 1247 og 1261, og da der efter al Rimelighed ikke nogensinde har være mere end een saadan, synes derved dens Identitet med den nuværende Magasinbygning givet^[1].

Som forhen bemærket, brugtes Benævnelsen „Kongsgaarden“ stedse i streng Betydning om den Deel af Holmen, hvor Komman-

↑ Det er altsaa urigtigt, naar Professor Dahl antager Bygningen for at være opført i det tolvte Aarhundrede. Forøvrigt kjender jeg den ikke saa nøie, at jeg her kan give en Beskrivelse deraf, men det maa dog bemærkes, at det kan være tvivlsomt, om Dahls Tegning af dens oprindelige Udseende har truffet det rette, ligesom heller ikke hans Beskrivelse er saa udtømmende, at man kan daane sig en fuldstændig Dom om Bygningen i dens Heelhed. Navnlig mangler der Underretning om dens indre Struktur, som man nødvendigvis maa kjende for at anvise den sin rette Plads i arkitektonisk Henseende. – Bygningen, der fra først af, som det synes, kun var et kongeligt Festivitetslokale, blev senere tillige Samlingssted for Marias Gilde, hvoraf dens Navn „Marias Gildeskaale,“ og for Bergens Lagthing (Byloven). At Lagthinget holdtes her til 1329, sees af Diplomer, hvor den forekommer under Navnene „Bredestuen,“ „Maalstuen,“ „Steenstuen,“ „den Stue hvori Stevner holdes.“ Maaske er det den samme, som i 4 Diplomer 1316–1325 benævnes „Jonsstuen paa Kongsgaarden,“ og hvori Lagthinget holdtes. Efter 1329 synes derimod Lagthinget at være flyttet, uden at Grunden hertil indsees; thi allerede i 1332 (Dipl. Norv. No. 218) holdtes det i „Stevnestuen paa Breida-almenning,“ hvor det vedblev at være, som det synes, indtil 1553, da et nyt Raadhus indrettedes paa Jonskirkens forrige Grund. I 1163 var det endnu paa Breida-almenning. Naar det derfor fortælles, at Hertug Christiern under sit Ophold i Bergen 1507 første Gang gjorde Bekjendtskab med Dyveke i en Dands paa Raadhuset (domus senatoria, Svaning pag. 58), hvorhen han havde indbudet Byens Borgere, saa maa dette Hus rimeligvis have ligget paa Breida-almenning.

[1] Det er altsaa urigtigt, naar Professor Dahl antager Bygningen for at være opført i det tolvte Aarhundrede. Forøvrigt kjender jeg den ikke saa nøie, at jeg her kan give en Beskrivelse deraf, men det maa dog bemærkes, at det kan være tvivlsomt, om Dahls Tegning af dens oprindelige Udseende har truffet det rette, ligesom heller ikke hans Beskrivelse er saa udtømmende, at man kan daane sig en fuldstændig Dom om Bygningen i dens Heelhed. Navnlig mangler der Underretning om dens indre Struktur, som man nødvendigvis maa kjende for at anvise den sin rette Plads i arkitektonisk Henseende. – Bygningen, der fra først af, som det synes, kun var et kongeligt Festivitetslokale, blev senere tillige Samlingssted for Marias Gilde, hvoraf dens Navn „Marias Gildeskaale,“ og for Bergens Lagthing (Byloven). At Lagthinget holdtes her til 1329, sees af Diplomer, hvor den forekommer under Navnene „Bredestuen,“ „Maalstuen,“ „Steenstuen,“ „den Stue hvori Stevner holdes.“ Maaske er det den samme, som i 4 Diplomer 1316–1325 benævnes „Jonsstuen paa Kongsgaarden,“ og hvori Lagthinget holdtes. Efter 1329 synes derimod Lagthinget at være flyttet, uden at Grunden hertil indsees; thi allerede i 1332 (Dipl. Norv. No. 218) holdtes det i „Stevnestuen paa Breida-almenning,“ hvor det vedblev at være, som det synes, indtil 1553, da et nyt Raadhus indrettedes paa Jonskirkens forrige Grund. I 1163 var det endnu paa Breida-almenning. Naar det derfor fortælles, at Hertug Christiern under sit Ophold i Bergen 1507 første Gang gjorde Bekjendtskab med Dyveke i en Dands paa Raadhuset (domus senatoria, Svaning pag. 58), hvorhen han havde indbudet Byens Borgere, saa maa dette Hus rimeligvis have ligget paa Breida-almenning.

[1]