Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/36

Denne siden er ikke korrekturlest
36
N. Nicolaysen.

dantboligen med tilliggende Huse nu staaer. Naar det derfor i S. Kap. 333 siges, at Kong Haakon foruden de hidtil omhandlede Bygninger ogsaa opførte „Olafskirken og Klosteret med“ i Kongsgaarden, saa har Sagaens Forfatter Sturla Thordssøn her overført Benævnelsen for en Deel af Holmen paa den hele. Det er nemlig ganske vist, at der i Kongsgaarden aldrig har været noget Kloster eller nogen Kirke foruden Apostelkirken. De nævnte Bygninger maae derimod udentvivl forstaaes om Prædikebrødrenes Kloster med tilliggende Kirke, der laa paa Skraaningen ved Buntlabo. Vel har man hidtil forklaret Sagaens Ord om Olafskirken og Graabrødreklosteret i Vaagsbunden men denne Antagelse er mindre sandsynlig, naar der lægges Mærke til, at Sagaen paa det citerede Sted i at opregne alle af Haakon opførte Bygninger først tager Hensyn til Holmen og derpaa til den øvrige Deel af Byen. Saameget er vist, at Prædikebrødrenes Kloster maa være opført i Haakons Tid; thi i 1247 bilagde Kardinal Vilhelm af Sabina Munkenes Stridigheder med Kannikerne. De sidstes Boliger, der lidt efter lidt siden Domkapitlets Oprettelse i Midten af det tolvte Aarhundrede havde tiltaget i Omfang, laae paa det efter dem benævnte Kannikebjerg langs Fjorden fra Buntlabo til henimod Kristkirken, og af de ovenberørte Stridigheder seer man, at Klosteret laa under Kannikernes Huse, hvorved mange Uleiligheder opstode for Munkene. Veien fra Byen til denne yderste Deel af Holmen var udentvivl hvad det første Stykke angik fælles med den, der gik til Kongsgaarden, men herfra har den dreiet af noget mod Øst og gjennemskaaret Holmen fra Syd mod Nord omtrent som nu. Idetmindste tales der i Biskop Audfins Tid (1314–1330) om „Bygninger, der staae paa Domkirkegaarden paa Østsiden af det Stræde, som fører fra Kirkegaarden til Klosterkirken.“ Klosterbygningen var af Træ og som det synes temmelig uanseelig.


Den af Kong Haakon opførte Apostelkirke blev ikke fuldført i hans Tid. I 1271 indsatte hans Eftermand Magnus Lagabøter Provst og Korsbrødre der (An. Reg. og hans Saga). Men først i 1273 under Kongens Ophold i Bergen blev Kirken ifølge An-