Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/38

Denne siden er ikke korrekturlest
38
N. Nicolaysen.

(An. Reg.). Men fordi Kirken var viet, var den derfor ikke i fuld Stand. Denne Handling foregik nemlig, som vi have seet ved den første Apostelkirke og som ogsaa træffes ved Kirker i Udlandet, ofte, naar Bygningen kun var saavidt færdig, at det indre Rum kunde benyttes. Der maa endnu være hengaaet en Tid, inden den fra Arkitektens Haand kunde siges at være aldeles fuldført. Thi i Kong Haakons Testamente 1312–19 (Thork. Anal. pag. 167) skjænkes Kirken, som imidlertid i 1308 (Diplom. Norv.) af Paven var ophøiet til den første af de 4 Kollegiatkirker blandt de 14 kongelige Kapeller, foruden Relikvietavler og øvrigt Inventarium, ogsaa til Bygning og Struktur „alle kongelige Indtægter af Hjaltland og Færøerne saaledes, at den, som forestaaer Bygningen, skal aflægge Regnskab for hvert Aar til vore Arvinger og Kirkens Provst paa den Betingelse, at naar Bygningen er i alle Henseender færdig, skal de omtalte Indtægter af Hjaltland og Færøerne vende tilbage til Kronen.“ Og endnu i 1347 skjænkede Kong Magnus og hans Dronning Blanka den en Sum „pro fabrica“ (Saml. t. N. F. o. S. H. V, 584). Ifølge Annalerne brændte den med den øvrige Deel af Byen i 1413. Om dens Form og Stil, da den i 1530 nedbrødes, faae vi som sedvanligt intet at vide. Kun fortælles der (Abs. Ped.), at Kirken var af huggen Steen og rigt ornamenteret. Blandt dens indre Prydelser vare de tolv Apostle af Sølv og forgyldte. Udenpaa og rimeligvis i Nischer vare anbragte store Steenstatuer af Apostlene, som paa Høitidsdage bleve „klede udi Fløiel eller Damask og Gyldenstykke; iblandt udi de Kjortler hengte Cymbola, og der Vinden bleste udi Kjortlerne, da gave de Cymbola et deiligt Lyd af sig“ (Abs. Ped. Norg. Hist. pag. 84). Men naar det sammesteds fortælles, at der ovenpaa Kirkens Hvælving var en stor Sal, hvori Kongerne holdt Herredage og andre Forsamlinger, og hvor tillige Jaomunds Gildet, hvis Medlemmer vare Konger, Bisper, Hertuger og anden høi Adel saavel indfødte som fremmede, afholdtes, saa er dette meget mistænkeligt. Som vi forhen have seet, holdtes nemlig Lagthinget og større Forsamlinger i Marias Gildeskaale idetmindste indtil 1329, og senere see vi flere Gange i det 15de og 16de Aarhundrede,