Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/39

Denne siden er ikke korrekturlest
39
Bidrag til Bergens ældre Topografi.

at man tog sin Tilflugt til Sortebrødrekloster (1453 Christiern I Forlig mellem Olaf Nilssøn og Hanseaterne, 5 Aug. 1524 Rigsraadssamlingen, hvor Christiern den anden opsagdes Huldskab og Troskab 23 Aug. s. A. atter Rigsraadsforsamling, hvor Frederik I valgtes til Konge, og flere lignende Forsamlinger). Dette synes aabenbart at tyde hen paa, at der i den Tid hverken paa Kongsgaarden eller andetsteds paa Holmen var et dertil skikket Lokale. Paa den anden Side kan det dog indvendes, at om end Absalon Pedersen ikke taler som Øienvidne, da han blev født i samme Aar Kirken nedbrødes, saa var han dog en Pleiesøn af Gjeble Pedersen, som nøie kjendte Holmen og alle dens Indretninger ligefra sin Skolegang der, og af hvis Mund han rimeligvis har hørt dette og meget andet. Men Sagen er nok den, at hele denne Fortælling om Konger, Hertuger Grever, Baroner osv. udentvivl refererer sig til en Tid, der laa langt forud baade for Absalon og Gjeble, og at den er fremkommet ved en Forvexling med Marias Gildeskaale eller nu Magasinbygningen, som Abs. Pedersen omtaler nogle Linier i Forveien uden rigtigen at angive dens Alder, idet han siger at den blev opført af Eystein Magnussøn og uden nogen Bemærkning om dens senere Anvendelse. Vi træffe heller ikke nogensinde hverken i Sagaerne eller Diplomer paa et Jaomunds eller Jatmunds Gilde. Men maaske kan man af den forhen anførte i Diplomer forekommende „Jonsstue,“ der rimeligvis er den samme som Marias Gildeskaale, antage at der har været et Jons Gilde, og at det er dette som hos Absalon Pedersen er forvansket til Jaomunds, en Forvexling som rigtignok ogsaa kan have sin Grund i den Unøiagtighed, hvoraf Sandvigs Aftryk af Abs. Pedersen Historie lider.

I Haakon Magnussøns Tid maa den store Kristkirke have været i en mindre god Forfatning hvad enten dette havde sin Grund i Ælde eller maaske rimeligere i en Brand, som vi ikke kjende. Thi i et Diplom af 12 Septbr. 1312 (Dipl. Norv. Side 121) forbeholder Biskop Arne sig et Aars Indtægter af alle i hans Stift nu og i de følgende 5 Aar ledige Embeder til Udgifter ved hans lange Ophold ved Kirkemødet i Vienne samt til Dom-