Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/40

Denne siden er ikke korrekturlest
40
N. Nicolaysen.

kirkens Istandsættelse og i et foregaaende Brev af 1308 (B. Kalfsk. ed. Munch 131) anmoder han sin Broder, som reiste til Kurien i Poitiers, om at forskaffe Understøttelse til Kirkens Reparation af Paven, samt tillige at faa opspurgt en ung Mand, der er kyndig i Tagtækning (ars tectoria), som forstaaer at anordne Skiferbedækningen paa et Hus (petras tenues ad tectum domus alicujus), og som tillige har Færdighed i selve Steenbrydningen af Bjerget. Det vilde ogsaa være godt, om han var skikket til mere, som til at forfærdige Malerier (picturas) og Glasvinduer. Men førend han blev antagen, ønskede Biskoppen at vide hvilken Betaling han forlangte. Vi anføre dette, fordi det viser, hvilket Standpunkt Haandverket dengang indtog.

I Kong Haakons Tid forekommer ogsaa en Vilhjalms Kirke (B. Kalfsk. pag. 105), der paa Grund af dens Plads i Testamentets, som det synes orienterede Opregning af Byens Kirker maaskee kan antages at have ligget paa Holmen. Udentvivl staaer den i Forbindelse med Beretningen i An. Reg. om, at i 1243 aabenbaredes (birtist) Vilhelm Degns Hellighed i Bergen. Blandt Holmens Bygninger og Indretninger hørte fremdeles Provstegaarden, der laa i Nærheden af Apostelkirken, (Grundvolden deraf var synlig endnu i Edv. Tid), og Skolen paa Kannikebjerget, uden at vi vide naar den stiftedes eller om den havde en egen Bygning. Ligeledes var der maaske en Bolig for Lagmanden, skjønt Diplomerne ingen Oplysning derom give.

Holmen, der lidt efter lidt var skredet fremad, kan saaledes ved Midten af det fjortende Aarhundrede antages at have staaet paa sit høieste. Fra nu af have vi gjennem et Tidsrum af næsten to hundrede Aar intet at anføre uden enkelte Notiser, der alle fortælle om Ødelæggelser.

Iblandt Kongens Klagepunkter i 1370 over Hanseaternes Frækhed var ogsaa den, at ti af deres Kogger havde sat Ild paa hans Gaard i Bergen, og da de ei kunde faa den i Brand, havde de nedrevet den (Suhm XIII, 673). – Under Vitalianernes Angreb paa Bergen i 1393, 1395 og maaske 1398 eller 1399 fortælle Kildene, at Klostere og Kirker plyndredes, men ikke at der