sattes Ild paa Holmen. Imidlertid maa dette dog have været Tilfældet da Paven under 16 Jan. 1399 udstedte et Afladsbrev for alle, der ydede Hjælp til Kristkirkens Bygning – ad fabricam – (Cod. Munk. pag. 90–91). – I 1413 brændte, som tilforn anført, Apostelkirken, men istandsattes igjen. Endelig bleve Kongsgaarden og Biskopsgaarden afbrændte af Vitalianerhøvdingen Bartholomæus Voet i 1429, da han indtog By’en (Corner i Saml. t. N. F. S. o. H. V, 638). Endnu i 1455 var Kongsgaarden i en meget daarlig Forfatning og aaben, hvorfor den ikke frembød nogen Beskyttelse for den af Hanseaterne forfulgte Olaf Nilssøn, der maatte tage sin Tilflugt til Munkeliv, hvor han dræbtes, efterat Klosteret var stukket i Brand. I et Klagemaal af 1477 over Hanseaternes Dumdristighed fortælles at “de skyde med Busser efter Domkirken og Kongsgaarden, naar de komme seilende til Bergen, hvilket endnu kan sees i Borgstuen paa Kongsgaarden,“ samt at de havde nedrevet Sverresborgs Mure (Nor III. 3. 63). Kongsgaarden havde imidlertid stadigen været beboet af Kongens Fehirder og senere af Fogden eller Høvedsmanden. En liden Forbedring foregik dog ogsaa i dette Aarhundrede paa Holmen, idet Prædikebrødrenes gamle Træbygning af Prioren Halvard († 1508) ifølge Edv. ombyttedes med en Steenbygning.
Det sextende Aarhundrede syntes vel i Begyndelsen at blive mere lovende, idet den af Christiern den anden opsendte Høvedsmand Jørgen Hansen Skriver (1513 el. 15–1523), der viste en hidtil ukjendt Kraft mod Hanseaterne, ogsaa forbedrede Kongsgaarden, som nu efter den store Overlast i forrige Aarhundrede var i en daarlig Forfatning aaben som den var og bebygget med mange usle Træhuse. Blandt andet opførte han „de høie Taarn, hvoraf det ene strax faldt ned igjen og senere sprængtes af Lynild, der slog ned i Krudtet“ (Abs. Ped. Norg. Historie pag. 85). Men denne, som det lader, dygtige Mands Virksomhed blev ikke af lang Varighed da han allerede i 1523 drog til Holland for at understøtte sin fordrevne Herre. Snart efter kom der hyppigen Rygter om, at Hensigten med Kong Christierns Rustninger var at indtage Bergen. Det var disse, der gave Anledning til Holmens
