holde sig ganske passiv som en blot og bar Kommissionær, uden at berige det med flere Lysglimt, var lidet tænkeligt. Dette stadfæster sig ogsaa paa flere Steder, men især i Kapitlet om Byens Karakter og Indbyggernes Naturel; thi her har hans skarpe Blik for alt eiendommeligt i Forening med Klarheden og Lunet i hans Fremstilling paa engang givet os et interessant Billede og tillige frembragt et Arbeide, der værdigen slutter sig til hans øvrige.
En selvstændigere og mere kritisk Bearbeidelse aabenbarer sig i den næste Beskrivelse (af Sagen og Foss), som derfor ogsaa har afgivet en god Støtte for den senere Forskning i Norges Historie, og naar den desuagtet nu er modtagelig for Berigtigelse, saa ligger Grunden hertil ikke saameget i Længden af den Tid, der er forløben siden dens Udgivelse (1824), som deri, at det netop er i denne Mellemtid, at Kritiken i den norske Historieforskning er voxet frem til Modenhed og nye Kilder bragte for Lyset.
Hvad specielt Byens ældre Topografi angaaer, har Hr. Sagen i „Urda“ leveret flere interessante Bemærkninger, som knytte sig dertil. Sammesteds har Hr. Hesselberg nærmere bestemt en Deel Punkter og ved sit tilføiede antikvariske Kart meget lettet Oversigten for senere Undersøgelser. I Hr. Munthes Anmærkninger til Snorre Sturlessøn har denne Egn modtaget ny Belysning, og endelig har Hr. Lange i „Nor“ nøiere bestemt Beliggenheden af et Par Steder.
Vel er ogsaa denne Deel af Landet behandlet i Lassens geografisk-statistiske Beskrivelse af Norge (1845). Men da dette Skrift, som allerede paaviist af en Anmelder i „Norsk Literaturtidende,“ ikke er fremgaaet som Resultat af eget Studium, men med Hensyn til det geografiske kun er at betragte som en Kompilation af Munthes Anmarkninger til Snorre, saa var derved for Videnskaben intet Fremskridt at vænte. Dets nærmeste Hensigt var vel at give en Sammenstilling af Videnskabens Resultater paa dens nuværende Standpunkt, og dette kunde have sin Nytte, naar det var gjort med Skjønsomhed. Men denne spores der lidet af paa de tre Sider, hvor Bergen og dens Omegn afhandles; thi her er et aabenbart Tilbageskridt. Fra det klare og rigtige sættes man
