Religionslærere Bogstavskrift, Dragt o. m. kom derfra, saaledes ogsaa Bygmestere, der efter Tidsfølgen indførte den angelsaxiske, normanniske og engelske Stil. Med Udløbet af det fjortende Aarhundrede synes Trangen til denne Slags Bygninger for største Delen at være tilfredsstillet, og forsaavidt den endnu en sjælden Gang især paa Landet ytrede sig, har man efterlignet de allerede tilværende. Herved er dog ikke fremkommet noget, som kunde kaldes en Reproduktion i mindre Maalestok af enkelte rigere og skjønnere Exemplarer; det er meest kun det tørre Schema, blottet for al Prydelse, som er optaget. Maaske har i denne Tid Landets egne Børn taget en mere virksom Deel i Arbeidet, hvorved der i Anordningen hist og her er fremkommet noget eget. Dette Forhold har sandsynligvis vedblevet indtil Reformationen. Fra denne Tid og endnu mere fra Begyndelsen af det 17de Aarhundrede er det den nederlandske Stil med den igjen optagne Rundbue, som overalt gjør sig gjældende. Men var den allerede i Hjemmet nyktern, saa er den ikke bleven rigere ved at omplantes paa norsk Grund. Tvertimod er den her bleven saa nøgen og karakterløs som mueligt, og synes endelig at være kommen til sin yderste Grændse af Hæslighed i Frelserens Kirke i Christiania.
Hvad der her i Korthed er sagt om norske Bygninger i Almindelighed, finder ogsaa sin Bestyrkelse i Bergen. Noget fra det øvrige Norge forskjelligt har dog her ytret sig derved, at i det 16de Aarhundrede skotske Bygmestere fortrinsvis benyttedes. Dette staaer i nøie Forbindelse med Skotternes Stilling forøvrigt i Bergen. Lige fra Byens Anlæg havde de mere end noget andet Folk deeltaget i Handelen, og synes stedse at have været vel optagne af Nordmændene, ved hvis Side de ogsaa stille sig ligeoverfor Hanseaterne, der iagttage dem med mistænkelige Blikke, og paa alle muelige Maader søge at fortrænge dem. Men vare Skotterne begunstigede af Indvaanerne, saa maatte de ogsaa lide derfor. Thi vi see flere Gange i det 16de Aarhundrede, at naar Rivningen imellem Hanseaterne og Borgerne har varet en Tid, og der endelig skrides til Haandgribeligheder, saa gaaer det altid først ud over Skotterne.
