Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu/219

Denne siden er ikke korrekturlest
215
Aslak Elg. Bergens Sommer.

heden af fremmede, Som Følge heraf kan den anseelige Bog, hvis Titel danner Overskriften til denne lille Artikel, vel betragtes som et ganske mærkeligt Phænomen i den norske Dagsliteratur, selv blot med Hensyn til dens Volumen og Egenskab af Roman, og bør ikke lades uomtalt i et Tidsskrift, der bestræber sig for at holde nogenlunde Regnskab med Literaturens Frembringelser, saameget mindre som denne Romans pseudonyme Forfatter her kommer med sit første Arbeide og med Alvor lægger det i Publicums Hænder, uden at smigre dettes Modesmag. Thi det er ikke med Tegninger af Hverdagslivet efter svensk Mønster, ikke med Intrigue- og Rædselsromaner efter fransk ditto, at Forf. til „Bergens Sommer“ debuterer, det er med en grundmuret historisk Roman af den gamle, brede, sedate Skole, der aabnedes med Walter Scott for over, tredive Aar tilbage, og siden har frembragt utallige Efterdyrkere hos fast alle civiliserede Nationer undtagen hos os, hvor den her omhandlede Forf. saavidt vides er den første, der i det Store har gjort et Forsøg paa romantisk at behandle et Æmne fra vort Fædrelands rige og grandiose Fortidshistorie. Denne Førstefødselsret sikkrer dog ikke hans Arbeide Nyhedens Interesse, hvis det ikke i sin indre Structur bær Originalitetens Præg, thi vort læsende Publicum har, uagtet det ikke besidder en indenlandsk historisk Roman, dog forlængst saaledes tilegnet sig alle engelske, tydske og danske Arter deraf, at en aandløs eller kluntet Efterligning her ikke vil kunne gjøre sig gjældende, selv om den anvender sin tillærte Methode paa nationale Æmner. Ved at prøve sig i dette Genre har Hr. Aslak Elg altsaa havt at kjæmpe mod sine Forbilleders Mængde og Ælde, mod det smittende Exempel af deres velbehagelige Bredhed; mod Publikums Kjølighed for denne noget udslidte Romanart, medens han paa den anden Side har havt Fordelen af en sikker og rig Grundvold før sin Bygning, af en given Farve, af en bestemt og dog ved det nye Stof bevægelig Form. Han har ikke mægtet at overvinde alle disse Vanskeligheder, men tildels benyttet disse Fordele. Sit Stof har han troet at tage ret af en Guldmine, fra en af de daadfuldeste og interessanteste Perioder af Norges tidlige Middelalder, just da en Heros kastede et glimrende, men blodigt Lys over det kjæmpende Land: fra Kong Sverres Saga, og det fra den Deel af denne, der omfatter Sverres Kamp med Baglerne i og ved Bergen, i Sommeren 1198. Tid og Scene skulde virkelig ved første Øiekast synes ikke at kunne være valgt heldigere eller mere frugtgivende, men ved nærmere Betragtning turde dog det