I „Gøttingische gelehrte Anzeigen“ for 19 April d. A. No. 62 og 63 har Dr. Fuchs, der selv har skrevet en Disertats de lepra Arabum og af alle Tydsklands Læger sandsynlig er den med Spedalskhedens Historie og Natur bedst bekjendte, leveret en Recension af Danielsens og Boecks Monographi Om Spedalskhed, (jfr. forrige Aargang S. 187 ff.) Efter nogle orienterende Indledningsord omtaler han først Skriftets historiske Afdeling, hvortil han leverer et Par Tillæg fra Tydsklands Middelalder, samt paaviser, at Sygdommen ogsaa forekommer i Brasilien under Navnet Morphea, hvorved Forf.s Formodning S. 112 stadfæstes. – Med Hensyn til Skriftets anden Afdeling ytrer Rec. blandt Andet: Forfatterne skildre Spedalskhedens to Former „saavel i symptomatisk som i pathologisk-anatomisk Henseende udførligere, nøiagtigere og, saavidt jeg efter de. 20–30 Leprøse, jeg i Frankrige og Italien saa, naturtroere end nogen Anden før dem. Det vilde føre mig for vidt, naar jeg vilde forsøge at levere et Ud tog af disse Beskrivelser, og jeg bemærker derfor kun, at ingensteds Forskjellen mellem begge Formers Forløbere er saa skarpt fremhævet som her, at Skildringen af de forskjellige Udslæt, hvormed tuberculosa antyder sig, i Sandhed fortjener at kaldes klassisk, at her Sliimhudforandringerne og navnlig begge Arters Øienlidelser for første Gang ere beskrevne med fuld Præcision, at Pamphigus, hvormed Forf. saa anaisthetos constant at begynde, og at Hyperæsthesien, som næsten constant skal gaae forud før Følesløsheden, ere Berigelser for denne lidet kjendte Forms Symptomatologi, der kunne blive af stort Værd for Ondets Diagnose i dets tidligere Stadier, at Maaden, hvorpaa Øinenes, Mundens og Næsens Deformationer foregaae ved den anæsthetiske Form, hvorledes ved samme Svulster dannes i de blødere Dele, og Led af Fingre og Tæer, ja hele Hænder og Fødder falde af, først af D.s og B.s Beskrivelse er bleven mig fuldkommen klar o. s. v. – –
„Det (af Lithographen Losting i Bergen udførte) Atlas, som ledsager Værket, staaer med Hensyn til sit Udstyr, saavel hvad Tegning som Colorering angaaer, ved Siden af det Bedste, som Lithographien har leveret af medicinske Afbildninger. Det indeholder ikke en eneste Kopi af andre Tavler, og lader sig ikke, som Bateman, Alibert, Rayer o. Fl., nøie med at fremstille de leprøse Forandringer i Huden, men er særdeles rig Paa Billeder, som fremstille andre, indre Anomalier hos de Spedalske“.
Rec. slutter saaledes: „Efter hvad der er sagt, behøves det vel neppe at tilføies, at det foreliggende Verk uden Sammenligning er det Bedste og Fuldstændigste, som alle Folks Litteratur besidder om Elephantiasis, og at Forff. have iagttaget med en Flid, som fortjener den fuldeste Anerkjendelse. Men al Tak fortjener og den Liberalitet, hvormed Regjeringen har understøttet Udgaven af et Verk, som da det kun kan regne paa et lidet Publikum, aldrig vilde, udstyret paa en saadan Maade, kunnet blive Gjenstand før privat Forlag“.
