naturlige Udvikling, end til at befordre den. Derfor siger Pram i sit ovenfor citerede Skrift: „Selskabet har næsten ganske Uret i at tillægge sine Bestræbelser nogen Andel i den gode Smags større Udbredelse“, og denne Dom staaer vistnok fremdeles ved Magt. Ikke destomindre vedligeholdt dette Smagstribunal i lang Tid sin Anseelse, hvortil dets Forbindelse med Hoffet, og flere af Medlemmernes udvortes Stilling maaske bidrog vel saa meget som Indstiftelsens Øiemed og tilsyneladende Fortjeneste. Mellem de modsatte literaire Bestræbelser bevarede Selskabet en vis overlegen Neutralitet, og det tydske Parti har udentvivl følt sig skuffet i sine Forventninger om denne Autoritets Indflydelse paa Smagsretningen i Danmark. Imidlertid havde Klopstock og hans Tilhængere paa andre Veie fundet Indgang for deres poetiske Reform i den danske Literatur.
Molbech kalder denne Indflydelse, saaledes som den viste sig i Aarene mellem 1755 og 1765, „nogle svagtbævende, neppe mærkelige Eftervirkninger“ af den literaire „Rystelse“ i Tydskland; men denne Betegning er selv meget for svag til det, den skal udtrykke. Naar man overveier Beskaffenheden af det hele danske Literaturvæsen i det angivne Tidsrum, vil man vistnok finde, at den tydske Poesis Indvirkning deri er temmelig fremtrædende. Klopstock kom til Kjøbenhavn 1750, og forefandt der en Begyndelse til Udbredelsen af den tydske Smagsreform. Joh. Elias Schlegel, der havde løsrevet sig fra Gottsched og hørte til den Tids unge Tydskland, var nemlig flere Aar tidligere bleven ansat i Danmark. Han redigerede Ugebladet „der Fremde“ og skrev Skuespil, som han endog kaldte „Beyträge zum Dänischen Theater“. I et Brev til Bodmer, hvoraf der findes Uddrag i Rahb. og Nyr. danske Digtek, under Fr. V S. 209, taler han med Ringeagt om Holberg, og hvor han nævner de kjøbenhavnske Theateranliggender, kommer det ham kun an paa at faae tydske Skuespil indført ved Siden af de franske. Senere indkaldtes paa Klopstocks Anbefaling, først Basedow, der blev Professor i de skjønne Videnskaber i Sorø, og kort efter Cramer, hvis Indflydelse paa den danske poetiske Literatur er almindelig bekjendt. Til dem sluttede sig snart den yngre Schlegel, H. V. Gerstenberg og G. Funck, og saaledes havde den tydske Literatur endog en meget stærk Repræsentation i Danmark ved Ewalds Optræden. Men ogsaa i vort Sprogs egne Frembringelser viste sig snart Indvirkningen af den Klopstockske Poesi. Molbech nævner i den Henseende Stenersen som en udmærket Efterligner i Odestilen, og
