alene derved at en saa begavet Digter optraadte i Klopstocks Spor, har vistnok hint Decennium i den angivne Retning faaet et bestemt Mærke. I Forbindelse hermed staaer den literaire Stridighed, der allerede 1751 udspandt sig om Klopstocks Poesi mellem Stenersen, G. Treschow og N. Nannestad, som alle vare Normænd. Treschow parodierede Klopstocks Oder og angreb med Grunde, der vistnok ei vare dybt hentede, men dog klare og gode nok, baade det dunkle Foredrag og de rimfrie Vers. Stenersen forsvarede især Rimets Udeladelse, som betinget af den høiere poetiske Frihed, og Nannestad, som havde faaet sin Uddannelse ved tydske Universiteter, afhandlede Fortrinligheden af den dunkle og vanskelige Stil i Digte som Messiaden, af hvilken han udhævede enkelte Steder med tilføiet Paraphrase. Denne Strid om den Klopstockske Stil fornyedes senere da Tyge Rothe skrev sine forskruede Vers i den Smag. De mangfoldige Parodier som han derved fremkaldte, bragte hans Ven Sneedorff til vidtløftigt at udbrede sig over Gyldigheden af den poetiske Reform, der forkastede Rimet. Man finder i disse Betragtninger, der udkom i de Berlingske lærde Tidender for 1760, (Rahb. og Nyr. Digtekunst under Fr. V Pag. 153) de tydeligste Mærker af tydsk Paavirkning. Den danske Smagslærer viser sig her hildet i den Klopstockske Miskjendelse af det Eiendommelige ved de nyere Sprogs Versformer lige over for de klassiske. Hans Opfatning af Digtekunstens Frihed gaaer i det samme falske Spor, og i denne Aand giver han Udsigt til en Forbedring i den danske poetiske Literaturs tidligere Udviklingsgang og dermed til en ny Bane for de „opkommende Poeter“; thi just da var Selskabet for de skjønne Videnskabers Fremme med saa megen Forhaabning indstiftet.
Men Alt dette er kun Forberedelser og Indledninger til den Indflydelse, som den tydske poetiske Reform fik paa vor skjønne Literatur gjennem Ewald. Denne Digters hele Opdragelse var tydsk, og i de Aar, hans egentlige poetiske Udvikling foregik, blev han endog personlig paavirket af Mænd, der hørte til det Klopstockske Parti. Cramer, Gerstenberg og endelig Klopstock selv, traadte ham nær, og han fik fra denne Side Stødet til flere af sine Frembringelser. Ewald vedblev at anse det som sit Digterlivs største Hæder og Lykke at han var kommet i Berørelse med den store tydske „Barde“, og saalænge der i Danmark endnu fandtes Æsthetikere, som med en traditionel Ærefrygt betragtede Klopstock og hans sublime Poesi, vedligeholdt sig ogsaa Talen om det overordentlige Lys, der opgik for vor Sprogs hele
