noget nyt Medlem. Formanden i Selskabet kaldtes Censor, og udvalgtes tilligemed en Vicecensor maanedlig; han skulde overholde Lovene, og havde blandt andet Magt til at diktere overordentlig Mulkt fra 4 ß. til 1 Mk.; men dette Slags Straf synes ellers at have været et væsentligt Drivhjul i denne Literaturanstalt; 1 Rbd. Bøde for hver Gang noget Medlem forsømte sin Tour til Foredrag; 3 Mk. for et Arbeide, der blev standset og ei fuldført; 2 Rbd. for grovt Plagiat; 8 ß. for hver Dag man over en Uge opholdt et circulerende Stykke; 24 ß. for den Brøde at vise Uvedkommende noget af Selskabets Arbeider. Blandt de mange Smaating, hvorom der fandtes Lovbestemmelser, kan følgende Post anføres som Exempel: „Alle Stykker skrives paa Bikubpapir, med middelmaadig Margen. Alt in Qvarto“. – Man kan tænke sig at denne Udførlighed i Lovvæsenet netop maatte bevirke, at Selskabet aldrig kunde blive rigtig færdig med sin Indretning; men det viser sig ogsaa, at Forslag til Lovrevisioner og Lovforandringer har været Selskabets Huskors gjennem dets hele Tilværelse.
Naar man nu ved at betragte dette Literaturselskabs Former og Virkemaade, fristes til snarere at opfatte det som en Kreds af ungdommelige, stræbende Dilletanter, der syslede med allehaande Stiløvelser, end som et Forbund, der i Sandhed havde literair Betydning da maa man ei glemme at tage Hensyn til den almindelige Charakter af hin Tids literaire Bestræbelser i Danmark. Maalestokken for Kraftudviklingen og Udbyttet var overalt kun liden, og det var en herskende Fordom at man med Kritik kunde grundlægge Literaturen. Saaledes blev Selskabets smaalige Anstalter ei til Hinder for Indtrædelsen af Medlemmer, der allerede havde Navn og Værdighed i en videre Kreds. Tyge Rothe, Wandall, Malling, J. Chr. Schønheider, Bastholm, Ewald v. fl., hvis Læreaar vare forbi, deltoge med større eller mindre Virksomhed i Selskabets Interesse og Sysler, og dette har ogsaa i Samtiden givet det hele Foretagende en forhøiet Betydning, skjønt vistnok dets egentlige Partimærke traadte stærkest frem hos flere af Selskabets yngre Literatorer.
Den største Del af Medlemmerne hørte udentvivl til Evalds Omgangskreds; man kan idetmindste med temmelig megen Sikkerhed sige det om Følgende: Moltke, Sporon, Wøldike, Schønheider, H. Sneedorf, Abrahamson, Brødrene Troiel, Wandall, Rothe, Dræby, Bast, Münter, Gyldendahl, Rogert, Milling. Ewalds egen Virken i Selskabet har, paa Grund af hans Ophold paa Landet og vedvarende Sygelighed
