Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur IV.djvu/45

41

om Besidderne af Giske Gaard.

og Ragnhild, en Datter af Erling Skjalgssøn paa Sole,^[1] af hvilke imidlertid kun den sidstnævnte tør antages ganske sikker. Thorberg var ligesom Faderen Kong Olaf Haraldssøn hengiven, medens Svigerfaderen Erling som bekjendt var dennes mægtigste Modstander. Dette Forhold medførte huslige Ubehageligheder, da hans Hustru Ragnhild stod paa Faderen Erlings Parti. Saaledes berette Sagaerne, at Islændingen Stein Skoptessøn, som var falden i Kongens Unaade ved sin løse Mund og gjort fredløs før Manddrab,^[2] tog sin Tilflugt til Giske engang, da Thorberg ei var hjemme. Ragnhild, hvem han før havde viist en Tjeneste, modtog ham vel. Da Thorberg kom hjem, vilde han af med den fredløse Mand og ikke for hans Skyld paadrage sig Kongens Hævn; selv Ragnhilds Trudsel at ville følge med Stein, hvis Manden jog ham bort, bevægede ham ikke, men da hans ældste 12aarige Søn Eystein Orre traadte frem og vilde følge sin Moder, maatte Thorberg give efter. Kongens Stævning at møde for ham turde han kun adlyde i Følge med sine Brødre og Svogere, der med stort Mandskab stødte til ham, og seilede til Throndhjem. De bøde Kongen Bøder for Thorberg, og da Kongen afslog dette, truede Finn Arnessøn med, at de Samtlige vilde drage til Kong Knut i England og tjene ham. Da gav Kong Olaf efter, mod at de Alle skulde sværge ham Troskab og love at tjene ham mod hans Fiender inden og uden Lands, hvilket skede. Stein fik Kongens Tilgivelse mod at drage af Riget, og han seilede Aaret efter til England og blev Kong Knuts Mand. – Thorberg holdt sin Ed til Kongen. Da denne maatte forlade sit Rige, var han blandt de Lendermænd, der fulgte ham, og da han kom tilbage, stødte han med sin Broder Finn og Arne til Olafs Hær, medens Kalf Arnessøn var Bøndernes Anfører. Efter Slaget ved Stiklestad (1030) søgte Kalf sine Brødre paa Valpladsen, og fandt Thorberg og Finn uden farlige Saar; Arne var værre saaret, men kom sig dog hos Kalf paa Egge,^[3] hvorhen de alle bragtes, indtil de helbredede

1. Fagrskinna S. 146 nævner kun den første, Fornm. Sög. III. 17. IV. 317 ff. kun den anden.
2. Olafs Saga, udg. af Keyser og Unger. S. 48.
3. Olafs Saga, samme Udg., S. 73 siger, at Arne faldt ved Stiklestad.