Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur IV.djvu/47

Denne siden er ikke korrekturlest
43
om Besidderne af Giske Gaard.

nus Barfod paa dennes første Tog til de skotske Øer.[1] Foruden de ovennævnte 3 Sønner havde han Datteren Thora, der blev gift med Aasolf paa Reine, Kong Inge Baardssøns og Hertug Skules Oldefader, samt (maaske i andet Ægteskab) Datteren Ragnhild,[2] der ægtede Lendermanden Dag Eilifssøn og blev Gregorius Dagssøns Moder, samt Sønnen Paal[3] (nedenfor 5.) Brødrene Øgmund og Finn vare med Kong Magnus paa hans uheldige Tog mod Sverige, paa hvilket Finn tilligemed Sigurd Ullstreng bleve satte til Høvdinger i den Træborg, Nordmændene anlagde paa Kvaldinsø i Venern. Her bleve de af Kongen ladte i Stikken; Kong Inge Steinkellssøn rykkede mod Borgen, og tilbød Besætningen en hæderlig Bortgang; men da de afsloge dette, og Isen lagde sig, blev Borgen stormet og tagen. Finn og Sigurd beholdt Livet med sine Mænd, men de maatte nedlægge Vaabnene og hver fik et Limerap, idet han gik ud af Borgen. Kongen med sin Hovedhær var ikke stort heldigere. Han blev slagen ved Foxerne, og var paa Flugten nær bleven tagen til Fange af de forfølgende Gauter. Øgmund Skoftessøn red ved hans Side med sine Mænd. Kongen og han vare begge høie

  1. Fornm. Sögur VII. 48.
  2. Denne Ragnhild tillægges i Morkinskinna (Fornm. Sög. VII. 357) en Søster Gyda, der intetsteds nævnes som Skoftes Datter, og derfor snarere maa være af hans formodede anden Hustrus andet Ægteskab. I ethvert Fald kan denne Gyda, der er samtidig med Gregorius Dagssøn, ei være en Datter af Skoftes første Hustru Gudrun.
  3. Dersom ikke Arnmødlingetallet (Fagrsk. p. 146) anførte Paal i Giska som Skoftes Søn, og han ellers udtrykkelig (Fornm. Sög. VII. 318) kaldtes saa, maatte man snarere antage ham for hans Sønnesøn. Paal nævnes ei ellers i Sagaerne blandt Skoftes Børn, omtales ei under Magnus’s Regjering, og maa derfor ganske vist da været et Barn, født i Faderens Alderdom; men selv om dette antages, bliver hans visse Søn Nikolaus (No. 6) mærkelig gammel, da han først døde 1217, d. e. over hundrede Aar efter Farfaderen Skofte. Det vilde derfor passe meget bedre, hvis man turde antage et Led udfaldet af Ættavlen, saa at enten Skofte Øgmundssøn har havt en Søn Skofte, hvis Søn Paal blev, eller Paal atter havt en Søn af samme Navn, der var Nikolaus Kufungs Fader.