og velvoxne, Kongen let kjendelig paa sin røde Kappe, og Fienden nær. Da byttede Øgmund, medens en Bøining af Veien skjulte dem for Forfølgerne, Kappe med Kongen, og slog strax efter, da han atter kunde sees af dem, ind paa en Sidevei med nogle Svende. Herved trak han Opmærksomheden fra Kongen, som uden at forfølges naaede Skibene, medens Øgmund kun med yderste Nød slap hjem. Paa Grund af slig Mandighed vare og Skoftesønnerne, efter Snorres Ord, de haabefuldeste og vennesæleste Mænd. Men de lønnedes af Kongen med Utak. I Anledning af Arven efter en død Mand, som Skofte havde tilegnet sig og Kong Magnus krævede som Kongedømmet tilhørende, udspandt der sig en lang Strid mellem ham og Giskemændene. Forgjeves paaberaabte den gamle Skofte sig det Venskab, der havde fundet Sted mellem ham og Kongens Fader, forgjeves mindede Finn om den Vanhæder, han for Kongens Skyld havde lidt paa Kvaldinsø, og Ogmund om Flugten ved Foxerne. Kongen stod ubevægelig paa sin formentlige Ret. Da besluttede de at vige for den Mægtigere, og Aaret derefter (1102) droge Skofte, Finn, Øgmund og Thord med 5 Langskibe fra Giske i frivillig Landflygtighed. De stævnede mod Syden, for at drage til det hellige Land og deeltage i det første Korstog. Men det første Aar kom de kun til Flandern, hvor de overvintrede; næste Aar seilede de gjennem Kanalen, opholdt sig Sommeren over i Valland (Frankrige), og droge derfra gjennem Nørvasund (Gibraltar-Strædet) til Rom, hvor de ankom om Høsten. Her døde først Faderen, og de 2 ældste Brødre kort efter; Thord naaede kun Sicilien, hvor og han døde. „Det er et Sagn, siger Snorre, at Skofte var den første Nordmand, der seilede gjennem Nørvasund“.[1] Deres Følge vendte efterhaanden tilbage, og medbragte eventyrlige Underretninger om Sydlandene, hvilke senere bragte Kong Sigurd (Jorsalfareren) til med Norges Ungdom at drage den samme Vei paa Korstog.
- ↑ Det er saaledes ei urimeligt, at Giskemændene have givet Strædet dette Navn, hvilket bliver saameget rimeligere, naar man lægger Mærke til, at det eneste Sund i Norge af dette Navn, det trange Sund, som adskiller Nørvøen (Nörfi) paa Søndmøre fra Fastlandet, kun ligger 1⁄2 Miil fra Giske.
