i det store aabne Sund, der fra Nord gaaer ind til Fastlandet mellem Senjen-Øen i Ø. samt Andøen og Hindøen i V., i Sands Sogn, Throndenes Præstegjeld i Senjen (Nordlandene). Den stilles ved et smalt Sund, Kværnsundet, fra den noget større Grytø eller Grytlandet i S. V., har Sandøen med Sognes Kirke i S. og er ved høit Land paa Nordvestsiden beskyttet mod det aabne Havs Indflydelse hvorved Øens sydlige flade Strækninger faae en for disse Egne smuk og fordelagtig Beliggenhed. Saalangt man kan trænge op i Tiden, finder man her et Høvdingesæde, hvis Beboere stode ved Siden af Giskemændene i Velstand og Magt. I Harald Haarfagers Tid boede en Karl i Bjarkø, hvis Søn Olaf Bekk paa Grund af Drabet paa Thorer Svarte som fredløs maatte forlade Norge, og drog til Island, hvor han blev en af Landnamsmændene.[1] Fra Karl i Bjarkø nedstammede uden Tvivl Thorer i Bjarkø, hvis Sønner vare den bekjendte Thorer Hund, Kong Olaf Haraldssøns mægtigste Modstander og Banemand i Slaget ved Stiklestad, og Sigurd Thoressøn i Aumd (paa Throndenes), gift med Erling Skjalgssøns Søster Sigrid, og Fader til Asbjørn Selsbane. Da Thorer Hund angerfuld drog til Jerusalem, for at udsone sin Brøde mod Kong Olaf, overlod han Bjarkø til sin Søn Sigurd Thoressøn, der blev gift med den af Vigastyrs Saga bekjendte Viga-Bardes Enke Aude Snorresdatter, og fra dette Ægtepar nedstamme Bjarkøingerne.[2] Deres Datter Ranveig blev gift med Jon Arnessøn, en Søn af den ovenfor under No. 1 nævnte Arnmødling Arne Arnessøn og Erling Skjalgssøns Datter Geirtrud, og Bjarkø kom saaledes til denne Gren af den mægtige Arnmødlingeæt, i hvis Besiddelse den siden gjennem Aarhundreder forblev. Deres Sønner vare Vidkunn Jonssøn i Bjarkø, Magnus Barfods berømte Lendermand, som fældede dennes Banemand i Slaget mod Irerne 1103, og døde efter 1138, Sigurd Hund, Erling og Datteren Jarthrud.[3] Vidkunn havde Sønnen Erling i Bjarkø, død ved 1180, hvis eneste Søn Vidkunn Erlingssøn (den Ældre)
Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur IV.djvu/54
Denne siden er ikke korrekturlest
50
Chr. Lange. Historiske Efterretninger
