døde ugift 18 Aar gammel 1182, hvorefter Datteren Ragna, der var gift med Lagmanden paa Haalogaland Bjarne Mardarsøn, som var med paa Rigsmødet i Bergen 1223, arvede Bjarkø. Deres Søn var uden Tvivl den Erling i Bjarkø, der deeltog i Skotlandstoget 1263.[1] – Han havde to Sønner, der begge ere blevne mærkelige i vor Historie, Bjarne, (nedenfor No. 10), formodentlig opkaldt efter Farfaderen, og Vidkunn Erlingssøn (den Yngre), der døde som Ridder og Baron 1 Mai 1302, og 1292 ægtede Fru Gyrid Andresdatter, der hørte hjemme i Egnen om Stavanger og døde 25 Oktbr. 1323.[2] D havde Sønnen Hr. Erling Vidkunnssøn (nedenfor No. 12) og maaskee endnu en Søn Jon, som imidlertid efter Andre var Bjarnes og Vidkuns Broder, en iøvrigt ligegyldig Sag, da han neppe efterlod sig Afkom.
10. Margareta Nikulasdatter i Giska bragte saaledes sine Fædres Gods til sin Mand Bjarne Erlingssøn i Bjarkø, der under Magnus Lagabøter og dennes Sønner var en af Rigets mægtigste og meest anseede verdslige Høvdinger. Han er forresten neppe den Kongens Svend Bjarne, som i 1257 kom til Spanien med Budskab fra Kong Haakon strax efter Kristinas Bryllup med Don Filip,[3] thi han er nok først født henimod Midten af Aarhundredet, ellers vilde han blevet for gammel til endnu i 1312 at afgaa som Sendebud til Skotland. Derimod nævnes han allerede 1273 som Baron,[4] hvilken Værdighed han sandsynligviis, uagtet sin unge Alder, paa Grund af sin Æt og Rigdom har modtaget strax ved dens Indstiftelse, og i 1277 var han tilstede og besvor Kongens og Erkebiskoppens Overenskomst i Tønsberg angaaende Grændserne for den geistlige og verdslige Myndighed. Fra Kong Eriks Tronbestigelse 1280 bliver
- ↑ Om disse Personer af Bjarkøætten, der iøvrigt ei vedkomme hvad vi her nærmest afhandle, findes nærmere Oplysning i Munchs ovennævnte Afhandling i Annal. f. Nord. Oldkynd. 1846. S. 201 ff.
- ↑ Diplom. Norveg. I. No. 79, Annal. Island. 182. 218. Script. Rer. Dan. V. 385.
- ↑ Fornm. Sögur. X. 89.
- ↑ Dipl. Norveg. I. No. 64.
