Besiddelse. Men da Hr. Capt. Munthe (i Samlinger til Norske Folks osv. Historie I. 150. 151) har opstillet en anden sindrig Arvegang, hvorved Erlings Ret til Giske bliver endmere utvivlsom, kræver vor dybe Agtelse for denne Lærdes Paalidelighed en nærmere Undersøgelse, om den end leder til, at han i dette Tilfælde har Uret. For Oversigtens Skyld hidsættes følgende efter det Ovenanførte sikkre Slægtled.
Hr Munthe antager, at det er ved sit Ægteskab med Fru Elin Thorersdatter, at Erling Vidkunssøn har arvet Giske, og at denne Elin var en Datter af Hr. Bjarnes mangeaarige Ven, Kantsleren Hr. Thorer Haakonssøn i et andet Ægteskab, han efter sin første Hustru Fru Ingeborg Erlingsdatters Død, paa sine gamle Dage skulde have indgaaet med Bjarnes Sønnedatter Kristina. Paa denne Maade blev nemlig Elin ligefrem Giskes Arving efter sin Moder. Men herimod hæve sig stærke Tvivl. Hr. Thorers første Hustru levede ifølge det oftnævnte Testamente endnu 23 Januar 1308; hendes Dødsdag var 14 Januar;[1] altsaa kan hun ei være død før tidligst i 1309, og det formodede Giftermaal med Kristina i Giske maa derfor falde endnu sildigere. En Datter af dette Ægteskab, som Elin antages for at være, bliver da altfor ung til at være Moder for Drotseten Erlings Børn, hvoraf Sønnen Bjarne i 1337 allerede var voxen.[2] Ulykken er, at man hverken med Bestemthed veed, hvis Datter Thorers første Hustru Ingeborg var, eller om Erlings
- ↑ Den i Script. V. 385 nævnte Fru Ingeborg Erlingsdatter, hvis Dødsdag var 14 Januar, kan ei være Drotsetens Hr. Erlings Datter Ingeborg (nedenfor No. 13), da Nekrologiet tydelig ei er fortsat til hendes Død. Efter Annalerne døde Fru Ingeborg endog først 1315.
- ↑ Dette fremgaaer tydeligt af Biskop Haakons i Saml. V. trykte Breve til og om den unge Bjarne. Faa Aar derefter var han allerede Ridder.
