Eilifssøn og Otte Rømer ikke modsat sig Erlings Bestemmelse desangaaende. Hr. Sigurd Hafthorssøn var Søn af Hr. Hafthor Jonssøn og Kong Haakon V.s Datter Agnes, og var tilligemed sin ældre Broder Jon Hafthorssøn uden Tvivl nogle Aar ældre end Kong Magnus Eirikssøn. Deres Fædrenegods laa især paa Oplandene og i Viken, og de mærkeligste Gaarde vare Borgagerde (Borregaard) med Sarpfossen i Borgesyssel og Sudrheim (Sørum) paa Romerike. Den første Gaard havde Hafthor faaet af sin Svigerfader Kong Haakon, en Gave, som de følgende Konger stadfæstede.[1] Deres Oprør mod Kongen i 1333 er ovenfor omtalt, ligesom det Bekjendte om Sigurds Livsomstændigheder allerede før er meddeelt af Munthe i Samlinger IV. 124–130. Et mærkeligt Vidnesbyrd om hans Uvenskab med Kongen er det, at han endnu i 1353, altsaa efter et 20aarigt offentligt Liv, hvori han havde deeltaget i de fleste vigtigere Begivenheder, ikkun var Væbner. Ridderværdigheden har han ventelig først faaet af Kong Haakon VI. ved dennes formelige Regjeringstiltrædelse i August 1355. Det var nok ogsaa først denne Konge, der betroede ham noget Embede; man finder ham i 1358 som Sysselmand over søndre Hedemarken, og i 1366–1370 som Kongens Høvedsmand i Bergen. Hans Dødsaar kjendes ikke (mærkeligt nok nævnes hverken han eller Broderen nogensinde i Annalerne), men begge Brødre levede endnu i 1386,[2] og have saaledes naaet en høi Alder. Om hans Hustru Fru Ingeborg findes forøvrigt intet optegnet Vi kjende ikke Skiftet mellem hende og hendes Søstre, uden forsaavidt Giske angaaer, men af det Følgende er det klart, at hun foruden Giske ogsaa maa have arvet Bjarkø i Senjen og maaske Slinde i Sogn. Fru Ingeborgs Børn med Sigurd Hafthorssøn vare: 1. Sønnen Haakon (nedenfor No. 14) og 2. Datteren Agnes Sigurds-
- ↑ Diplomer i Rigsarchivet.
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 501. Munthe (i Saml. IV. 126) har anført flere Omstændigheder, der synes at godtgjøre, at Brødrene have levet endnu i 1391 og derefter; men dette kan dog neppe være muligt, hvis der iøvrigt skal blive nogen Mening i den Afstaaelse af sin Ret til Norges Krone, som Jon Hafthorssøns Søn Haakon Jonssøn i 1388 udstedte. Thi førend Faderens Død havde han dog ingen Ret.
