Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur IV.djvu/71

Denne siden er ikke korrekturlest
67
om Besidderne af Giske Gaard.

Hr. Alf Haraldssøn (Bolt?)[1] anlagde som sin Frues og to Søskendes Ombudsmand Sag mod Hustru Sigrid for Gulethinget, hvor 19 August 1409 Dom faldt til de Odelsberettigedes Fordeel, da Hustru Sigrid erkjendte, at Agnes’s Børn vare rette Arvinger til Haakon Sigurdssøns Gods, som derfor tildømtes dem, foruden alt hvad de havde arvet efter deres Forældre, „saalænge til andet findes sandere“.[2] Imidlertid istandbragte Dronning Margareta 1410 i Oslo et Giftermaal mellem Hustru Sigrid Erlendsdatter og en velbyrdig Svend Magnus Magnussøn fra Sverige, som havde staaet i Dronningens Tjeneste. Margareta selv og mange Stormænd vare i dette Bryllup, og den ovennævnte Broder Arne, som maa ansees for denne Beretnings Hjemmelsmand, gik fremdeles i Magnus’s Tjeneste som hans Kapellan paa Giske.[3]

15. Sigrid Erlendsdatters anden Mand Magnus Magnussøn kom, medens Arvesagen stod paa, i midlertidig Besiddelse af Giske (1410–1426). Hans Herkomst er ubekjendt. Annalerne sige kun, at han var velbaaren, svensk af Slægt og Dronningens Svend, og de udtrykke sig, som om Forbindelsen ei ansaaes ganske passende for Enken, der vel har været betydelig ældre end sin Mand. Giftermaalet skyldes ganske vist Margaretas Politik at blande gamle og nye, rige og fattige Slægter fra de forskjellige Riger.[4] Hverken Sigrid eller Magnus vilde efterleve Lagmands-Dommen af 1409, hvorved Giske blev dem fradømt, og Hr. Alf Haraldssøns kort efter (1412) paafulgte Død har formodentlig hindret Odelssagens Fremme. Men selv da Odelsmanden til

  1. Om hans Livsforholde jfr. Saml. IV. 535–538.
  2. Dipl. Norv. I. No. 621. Mærkeligt nok paaberaaber Sigrid sig denne Gang aldeles ikke sin Mands Testamente, som først senere kom for Dagen.
  3. Annal. Island. 384. Herved rettes hvad der i Saml. III. 597 er antaget, at Magnus var gift med Ingeborg Haakonsdatter.
  4. Lagerbring Svea Rikes Historia IV. 40. – Munthe (Saml. III. 597) antager ham for en Søn af den norske Rigsraad Magnus Stoltekarl, men dette gaaer vel efter det nu Oplyste ikke an. Derimod er han nok den Magnus Magnussøn, som i 1403 i nogen Tid var Høvedsmand paa Bergenhus. (Holbergs Bergens Beskr. 136).