Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur IV.djvu/72

Denne siden er ikke korrekturlest

68

Chr. Lange. Historiske Efterretninger

Giske Sigurd Jonssøn var bleven myndig, maa den være draget betydeligt i Langdrag, tildeels vel paa Grund af, at der var Tvivl om, enten den hørte under verdslig eller geistlig Ret. Sigurd Jonssøn gjorde Paastand paa hele Giske med dets Gods som sin rette Odel, hvilket vedkom de borgerlige Love; Sigrid og Magnus støttede sin Ret til Haakon Sigurdssøns Testamente, og Testamenters Bedømmelse hørte under Erkebiskoppens Jurisdiktion. Og hverken den ene eller den anden Dommer syntes at have Lyst til at skille Trætten. 3 Novbr. 1424 vare Sigurd og Magnus for Erkebiskop Askells Domstol for at faae Testamentet undersøgt. Sigurd erklærede det ulovligt og mistænkeligt; Forsøg paa Mægling mislykkedes, og Parterne bleve derunder end mere uenige. Da henviste Askell Sagen til Bergens Lagthing, hvor Arveladeren havde boet, hvor hans meste Gods laa, og Testamentet var gjort. Misfornøiet hermed forbød Sigurd Jonssøn samme Dag Magnus al Brug af Giske Gods, til Dom var fældet, hvortil denne svarede, at han ei vilde røre Sigurds Mødrenearv, nemlig Trediedelen deraf.^[1] I næste Aar 1425 udeblev Magnus aldeles fra det tilstævnte Møde paa Gulething, hvor derfor Sigurd 23 Juni tildømtes Kost og Tæring. Nu begav denne sig til Giske, hvor han forgjeves lod Hustru Sigrid paastævne at indfinde sig, og derpaa 20 Juli s. A. formeligen satte sig i Besiddelse af Gaarden, med Tilbud at svare Magnus for Konge, Rigsraad og Lagmand. Atter 6 Juli 1426 i Bergen var Sagen for Retten, hvor begge mødte, og Sigurd krævede endelig Dom. Men efterat Retten forgjeves havde raadet dem til at lade Sagen afgjøre ved Voldgift, negtedes atter Dom, forinden Erkebiskoppens Kjendelse var falden, om hvordan Haakon Sigurdssøns Testamente skulde forstaaes.^[2] Udfaldet kjendes ikke; men efter denne Tid omtales hverken Sigrid eller Magnus, men Sigurd findes i Besiddelse af Godset.

↑ Dipl. Norv. I. No. 699 og 700. Magnus har altsaa anseet sin Hustrues Mand berettiget til at bortgive sin Broderlod i Giske, og meent, at Agnes’ Arvinger blot kunde fordre hendes Søsterlod, ¹⁄3 af Arven efter Sigurd Hafthorssøn. Ogsaa dette er Beviis for, at sidstnævnte kun kan have efterladt disse to Børn.
↑ Sammesteds No. 705, 706 og 713.

[1] Dipl. Norv. I. No. 699 og 700. Magnus har altsaa anseet sin Hustrues Mand berettiget til at bortgive sin Broderlod i Giske, og meent, at Agnes’ Arvinger blot kunde fordre hendes Søsterlod, ¹⁄3 af Arven efter Sigurd Hafthorssøn. Ogsaa dette er Beviis for, at sidstnævnte kun kan have efterladt disse to Børn.

[2] Sammesteds No. 705, 706 og 713.

[1]

[2]