rede, at hun havde faaet Bud fra sin Bonde Magnus Hogenskild, og vilde reise til ham i Sverige; desuden agtede hun at give sig i Kloster. Hr. Alf bød sig da i Rette med hende for Rigsraadet, og forbeholdt sig Forkjøbsret, hvis dets Dom tillod hende at sælge Godset.[1] Formodentlig har hun ei villet føre Sag herom; thi 22 Sept. s. A. solgte hun Finnen med Ødegaarde til Hr. Alf, og lovede ei at sælge Resten af Godset til Andre end ham eller hans Frue.[2] Efter Gertruds Død reiste hendes Brodersønner Jakob og Otte Matssønner (Rømer), den ovenfor S. 73 nævnte Fru Gro Alfsdatters Børn, Sag mod Alf Knutssøn om hele Finnen Gods, men ved Rigsraadets Dom af 2 Okt. 1472 blev det efter Kong Haakons Retterbod og Kong Christierns Stadfæstelse deraf tildømt Alf og Fru Magnhild.[3] – I Besiddelse af Giske maa han være kommen allerede 1477; thi 29 Jan. d. A. udstedte Hr. Thord (Philipssøn) Bonde, Jøns Knutssøn, Ragnfrid og Katarina Knutsdøttre en Erklæring paa Brøden (ved Frederikshald), om at de havde afstaaet al deres Ret til Giske med underliggende Øer og Holmer til deres Broder Hr. Alf Knutssøn,[4] og da Hans Sigurdssøn og Fru Philippa dengang begge vare døde, var Slægten „af tre Roser“ ogsaa nærmest til at overtage Godsets Bestyrelse, indtil Skiftet, som anført, i 1490 holdtes. Naar man efterregner alt det Gods, han deels ved Arv deels ved Kjøb kom i Besiddelse af, har det neppe været stort mindre end Hans Sigurdssøns.
Om hans offentlige Virksomhed er kun lidet bekjendt. Han har ikke været nogen stadig Deeltager i Rigsraadets Forhandlinger. Derimod har han havt en meget alvorlig Strid med Hr. Sigurd Jonssøns Eftermand som Norges Riges Drotsete eller Hofmester, som det fra denne Tid kaldtes, den mægtige Holstener Hartvig Krumedike til Brunla, Høvedsmand paa Akershus, hvis Anledning og rette Sammenhæng desværre ikke kan udfindes. Ved det Møde, Kong Christiern I. i Januar 1458 havde
