med det norske Rigsraad i Skara, udstedte Krumedike 21 Jan. et mærkeligt Dokument om, at Kongen nu har bilagt al den Trætte og Tvedragt, som havde været imellem ham (Hartvig) og Læge og Lærde i Norge, undtagen den Beskyldning, Hr. Alf Knutssøn siger at have til ham, og da Kongen nu har overseet og naadigen eftergivet ham den Tiltale hans Naade i disse Sager havde til ham, saa oplader han til Kongen alle de Breve, han havde fra ham, baade Pante- og Forlænings-Breve, saavel paa Livstid som enkelte Aar, baade paa hans Hustrues og hans eget Navn, hendes Fædrenearv i Danmark undtagen. Ligesaa kvitterer han Kongen for al dennes Gjæld til ham.[1] Dette er tydeligt en Pengesone for begangne Misligheder ganske af samme Art som den, Kong Frederik III. 200 Aar senere aftvang Giskes daværende Eier, den en Tid i Norge saa almægtige Statholder Hannibal Sehested, og som det synes tildeels med samme Udfald, idet Krumedike dog idetmindste for en Deel maa have beholdt sine Forlæninger, da han endnu i mange Aar havde det største af dem, Akershus i Værge. – Sagen mellem ham og Alf Knutssøn stræbte man at forlige. Provsten Ivar Vikingssøn, Hr. Bo Fleming o. Fl. havde dem for sig i Oslo i Fasten 1461 ifølge kongelig Befaling, og Krumedike tilbød saavel der som nogle Dage efter for Rigsraadet at ville opfylde Kongens Bud og gjøre Hr. Alf al den Ret, som han var ham pligtig men denne vilde ikke forliges.[2] Tvertimod slog han i dette eller det følgende Aar Hartvigs Foged paa Hedemarken Lasse Jenssøn ihjel,[3] hvis Efterladenskab Krumedike i 1464 udbetalte til hans Arvinger i Kjøbenhavn.[4] Hvad Enden blev paa Fiendskabet vides ikke. Det gik uden Tvivl i Arv til Sønnerne, og har Hr. Alf været den uforsønlige mod Hr. Hartvig, saa tog Hr. Henrik Krumedike en frygtelig Hævn derover ved Knut Alfssøns Mord. Hartvig og Alf deeltoge efter denne Tid ikke synderligt i Rigets offentlige Forhandlinger; den første var til sin Død 1476 Hø-
Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur IV.djvu/81
Denne siden er ikke korrekturlest
77
om Besidderne af Giske Gaard.
