Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur IV.djvu/83

Denne siden er ikke korrekturlest
79
om Besidderne af Giske Gaard.

22).[1] Hr. Knuts første Hustru var død rum Tid før 1500, da han 29 Novbr. d. A. paa Kjølberg (paa Onsø?) udstedte et Gavebrev til Mariækirken i Oslo, hvori han skjænker dennes Kapitel alt sit Gods i Hallingdal for 3 aarlige Messer for hans Fader Alfs, hans Broder Odds og hans Hustru Fru Gyrvilds Sjæle.[2] Anden Gang ægtede han den efter 1491 afdøde norske Rigsraad Anders von Bergens Enke Fru Marta, Mette eller Merette Ivarsdatter af den danske Slægt Dyre, som siden 1504 blev gift med Sveriges Rigsforstander Svante Sture.[3] Dette Hr. Knuts Ægteskab har nok været barnløs, hvis ikke mod Formodning en Datter 4. Karen, som i Anetavler tillægges ham, er Fru Merettes Barn. I 1497, altsaa efter Faderens Død, da Knut Alfssøn først optræder, var han i Besiddelse af Kong Hans’s fulde Tillid. Da Kongen paa denne Tid havde vundet et stærkt Parti blandt den svenske Adel, og saaledes besluttede med væbnet Haand at bemægtige sig den svenske Krone, overdrog han til Henrik Krumedike Høvedsmand paa Bahus, Knut Alfssøn og Ebbe Munk, Høvedsmand paa Varberg, at beleire Elfsborg Slot.[4] Men Familiehadet mellem Knut Alfssøn og Krumedike har neppe

  1. At disse Børn ere af første Ægteskab sluttes baade af deres Navne, idet Karl er opkaldt efter Moderens Morfader Kong Karl, Erik efter Morfaderen, og Datteren Bodils Datter efter hendes Moder; deels af Sønnernes Alder. Det er derfor vistnok en Feil, naar man har gjort disse tre til Fru Merette Dyres Børn. Forøvrigt er det rimeligt, at Knut Alfsføn har havt en efter hans Fader opkaldt Søn, der maa være død ung. Behrmann i Christ. II. Hist. II. 12. opgiver urigtigen Fru Gyrilds Død til 1476; thi det er vist, at hun endnu 1478 ikke engang var bleven gift. (Budstikken. VI. 632).
  2. Orig. i danske Geheimearchiv.
  3. Efter dennes Død havde hun Uenighed med sin Stedsøn Steen Sture den Yngre, og begav sig til sit Fødeland Danmark, hvor hun i 1516 var Forstanderske for St. Agnetes Kloster i Roeskilde. (Behrmann Christ. II. Historie. II. 73, hvor og mere om hende findes). Svenske Historieskrivere skildre hende som en falsk Kvinde.
  4. Kongens Brev til disse 3 Herrer af 28 Aug. 1497 i Danske Magazin 3die Række II. 25–26 blandt den yngre Jahns Efterretninger om Henrik Krumedike.