Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur IV.djvu/92

Denne siden er ikke korrekturlest
88
Chr. Lange. Historiske Efterretninger


Fru Ingerd Ottesdatter (Rømer) har altsaa rum Tid før 1526 ved sin Svigersøn Lunge sat sig i Besiddelse af Giske, og i Aarene 1528–1533 findes hans Fogder og Tjenere der bosatte. Dette Ophold her paa denne Tid er tillige mærkeligt deraf, at det første paalidelige Spor af Reformationen paa Landet i Norge viser sig her. I Brev til Erkebiskop Olaf af 10 Januar 1529 beklager Provsten paa Søndmøre Nils Mogenssøn i Herrø sig blandt Mere over, „at Fru Ingerds Tjenere begynde nu at kvæde til Bords og fra paa Giske og andensteds her omkring, som Hr. Vincentius pleier at gjøre i Bergen imod gammel god Sædvane, og de aarsage (undskylde) sig dermed, at Viserne ere udsatte og gjorte efter deus miseratur og andre Psalmer. Og besynderlig den Olaf Skriver, som kom til Eders Naade af Oslo, Hans Jenssøns Broder, er en Principal derfor at kvæde og skæmme Præster efter Luthers Digt, som han og gjorde i Nils Tuesens Bryllup i Høst med mange forfængelige Ord“ o. s. v. Da Præsten i Borgund forbød Olaf Skriver Kirken (d. e. excommunicerede ham), sagde han, „at han vilde sidde oppe i et Træ paa Kirkegaarden og kvæde og synge saa fast som de“. Provstens paafølgende Bandsættelse ændsede han ligesaa lidet. En anden Foged paa Giske, Rasmus Skriver var efter Provstens Klage ikke bedre; han tiltog sig den Erkebiskoppen tilkommende Domsret og Bøderne for Løsagtigheds-Forseelser og Kirkerov, jog Provsten fra Thinget, hvor denne indfandt sig for at dømme i de geistlige Sager m. m.[1] Paa denne Maade var Reformationen, saaledes som den danske Adel stræbte at indføre den, i fuld Gang paa Søndmøre, og Erkebiskoppen ønskede derfor vist gjerne en passende Anledning til drive Doctor Vincentius’s Fogder fra Giske. Denne fik han, da den rette Eier Jomfru Karine, der fremdeles opholdt sig paa Grefsheim, ved Fuldmagt af 21 Marts 1530 overdrog Erkebiskoppen Forsvaret af alt hendes Fædrenegods Nordenfjelds, især Giske, som hendes Fader (Alf Knutssøn) altid havde nydt i Fred for sin Frænde Hr. Otte Matssøn. Hun beder ham at besætte og forsvare alt hendes Gods Nordenfjelds ligetil Lindesnæs, undtagen Mødrenearven paa

  1. Provstens i flere Henseender indholdsrige og velskrevne Brev findes i den Münchenske Samling i Rigsarchivet No. 2847.