Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur IV.djvu/93

Denne siden er ikke korrekturlest

89

om Besidderne af Giske Gaard.

Vos (Finnen) og andensteds, som hun selv ligesom hidtil vilde bestyre, og byder alle sine Landbønder at yde deres Rente til Erkebiskoppen alene.^[1]

Medens saaledes Jomfru Karine stræbte at hævde sin Ret til Giske, optraadte første Gang den rette Arving Jomfru Gyrild (No. 22), som ved denne Tid omtrent er bleven myndig, med Fordring derpaa. Paa Oslo Raadstue mødte 16 Marts 1531 som hendes Ombudsmand Peder Svenske, med Pas fra Kong Gustaf for at søge hendes Gods i Norge. Men for de der forsamlede Rigsraader m. Fl. fremkom da velbyrdige Jakob Brokkenhus paa Hr. Thure Jønssøns Vegne med Indsigelser da denne havde Kong Frederiks Brev paa samme Gods, og fremdeles Svend Knutssøn og Peder Fynbo for Jomfru Karine. De sidste tilkjendegave, at Jomfru Gyrild i Sverige havde faaet sin fulde Lod i Arvegods der, medens Karine havde faaet det norske Gods, hvortil hun var Faster og Gyrild Søsterdatter. Paa Grund heraf afvistes begge de Andres Paastande, indtil det rette Skiftebrev blev fremlagt for det samlede Rigsraad; thi nu vidste man ei rettere, end at Hertug Christiern med Rigsraadet i Oslo havde efter Norges Lov og rette Arvetal tildømt Jomfru Karine dette Gods.^[2] Da der paa denne Maade var liden Udsigt for Fru Ingerd Ottesdatter til at beholde det Gods, hun eller hendes Svigersønner havde sat sig i Besiddelse af, forsøgte de et

↑ Münchenske Samling i Rigsarchivet No. 2985. Under sit Ophold i Oslo 15 April 1532 anmodede Christiern II. ligeledes Erkebiskoppen om at hjælpe Jomfru Karine til det Gods i Nordlandene, som Fru Ingerd og hendes Svigersønner „med Magt og Vælde, uden Lov og Ret“ havde frataget hende. Sammest. No. 3130, trykt i Samlinger II. 225 ff.
↑ Dipl. vorv. I. No. 1079. Med Hertug Christiern menes her Frederik I.s Søn, senere Kong Christian III, der i 1529 var i Oslo, og da med de tilstedeværende norske og danske Rigsraader paadømte mange Sager. Om dette sit Ærinde til Norge for Hr. Thure udstedte Jakob Brokkenhus, Landsdommer i Fyen, 9 Aug. 1540 en Erklæring fra Odense, om at Jfr. Karine havde paa egne og hendes Broderdatter-Datters Vegne overdraget Godset til Hr. Thure Jønssøns Værgemaal. (Geh. Arch.)

[1] Münchenske Samling i Rigsarchivet No. 2985. Under sit Ophold i Oslo 15 April 1532 anmodede Christiern II. ligeledes Erkebiskoppen om at hjælpe Jomfru Karine til det Gods i Nordlandene, som Fru Ingerd og hendes Svigersønner „med Magt og Vælde, uden Lov og Ret“ havde frataget hende. Sammest. No. 3130, trykt i Samlinger II. 225 ff.

[2] Dipl. vorv. I. No. 1079. Med Hertug Christiern menes her Frederik I.s Søn, senere Kong Christian III, der i 1529 var i Oslo, og da med de tilstedeværende norske og danske Rigsraader paadømte mange Sager. Om dette sit Ærinde til Norge for Hr. Thure udstedte Jakob Brokkenhus, Landsdommer i Fyen, 9 Aug. 1540 en Erklæring fra Odense, om at Jfr. Karine havde paa egne og hendes Broderdatter-Datters Vegne overdraget Godset til Hr. Thure Jønssøns Værgemaal. (Geh. Arch.)

[1]

[2]