Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu/115

Denne siden er ikke korrekturlest
109
Mythologiske Oplysninger til Draumekvædi.
L. A 29. No hev eg gengið Gjallarbrúi
með rapað moll i munn.“[1]

Paa lignende Maade omtales Gjallarbroen i Eddaerne; ogsaa i disse siges Veien til Hels Bolig at gaa over den. Saaledes heder det i den yngre Edda (S. 38 i Egilssons Udg.): „Det er nu at fortælle om Hermod, at han red (da han efter Balders Død blev sendt til Hel) i ni Nætter gjennem dybe og dunkle Dale, saa at han Intet saa, førend han kom til Aaen Gjøll; da red han over Gjallarbroen, der er tælket med skinnende Guld (lýsigull). Modgudr heder den Mø, som bevogter Broen; hun spurgte ham om Navn og Æt og sagde, at den foregaaende Dag red der over Broen 5 Fylker (250) døde Mænd: men ei drøner Broen mindre under dig alene, og ei har du Dødningelet; hvi rider du her paa Helveien? Han svarer: jeg skal til Hel at søge Balder, – har du kanske seet Balder paa Helveien. Hun svarede at Balder havde redet der over Gjallarbroen: men nederlig og nordlig gaar Helveien. Da red Hermod, til han kom til Helgrinden“.[2] – Gjallarbroen er efter dette guldbelagt, vender mod Nord og er, som Draumekvædi tilføier, brat og bred, beslaaet med Nagler i hver Ende, høit hængende i Vinden op under Sky. Nu har Kuhn (Zeitschr. f. vgl. Sprachforsch. I, 239) af de nedertydske Benævnelser paa Melkeveien: Helweg (Helveien) og Nierenbergerpat (d. e. Veien til det i Underverdenen værende Bjerg) med Rette sluttet, at denne betragtedes som den Sti, paa hvilken de Afdødes Aander fore til Underverdenen. Jeg tror derfor med Føie at kunne antage, at Gjallarbroen, denne høit i Vind svævende, guldnaglede Bro, hvorover Dødningerne fare, er Melkeveiens Stjernebelte.[3] – Dog fører denne Him-

  1. Ogsaa i andre thelemarkske Viser nævnes Gjallarbroen; saaledes hos Landstad S. 127 i en Stump, henhørende til Visen om Sigurð svein, som jeg ikke forstaar; S. 410, hvor der siges, at En ikke slipper derover for Haugtusser og Drauger; man erindres herved om Móðguðr, der bevogter Gjallarbroen og om Gygen, der formener den til Hel farende Brynhild Veien gjennem sine stenstøsttede Gaarde.
  2. Grimm Myth. 794 gjør opmærksom paa Ligheden med Fortællingerne om, hvorledes Dværgene med sagte Trippen drage over en Bro: Dværgenes og Alfernes Væsen er beslægtet med Sjælenes.
  3. Ogsaa andre, ubeslægtede Folkeslag tro, at Skyggerne vandre over