Ret til i sin Tid paa Skifte at udtage forlods et tilsvarende Beløb uden Renter. Derimod er ikke indtaget den Bestemmelse, at enhver har Ret til at undslaa sig for at lade en senere tilfalden Arv flyde ind i Fælliget, og at han, hvis han undlader at benytte sig deraf, paa Skiftet kan udtage dens Beløb forlods; – tvertimod bestemmer Art. 3 udtrykkelig, at Fælliget skal omfatte alt, „hvad Vedkommende da ejer eller senere ejende vorder ved Arv eller paa anden Maade“. I Henseende til Bestemmelserne om Gjældens Betaling er M. L. og Jb. aldeles overensstemmende med G. L. og Hk. Det heder udtrykkelig at Døtrenes Udstyr skal udredes i Tilfælde af Fællig af det fælles Bo, og i Tilfælde af Særeje af enhver af Egtefællerne efter deres Formues Størrelse, se M. L. V. 7, gjentagen i Chr. IV. L., Jb. Arvetal I. jfr. Grág. Festaþ. 23 i Slutn., Festaþ. 20, Úm. þ. 3.
Byloven stemmer, hvad Egtefællernes Formueforhold angaar, aldeles med de tilsvarende Kapitler i Landsloven. Derimod var Konernes Myndighed større i Byen end paa Landet (B. L. VII. 6: konor = Kvinder i Alm.)
Den sednere Lovgivning gjorde en vigtig Forandring i dette Forhold. I Erik Magnussøns store almindelige Rb. 1280 Art. 22 cfr. 21 og Haakon Magnussøns Rb. 1313 Art. 6 træffer vi først den vigtige Bestemmelse, at Manden ikke maa sælge Konens Jordegods uden hendes Samtykke, og at hun i Overtrædelsestilfælde kan rygge Kjøbet, efter den første Bestemmelse inden 20 og efter den sidste inden 5 Vintre. Derhos gav Haakon Magnussøn en egen Forordning om Egtefolks Fællig, som i mange Henseender er mærkelig; den er aftrykt i Norges gamle Love III. S. 138–140. Her optages igjen Bestemmelsen om Fædrenefrændernes Kontrol, naar en Enke, der har Særkuldsbørn, vil lægge Fællig med sin nye Mand, ligesom det bestemmes, at Fællig ikke kan lægges efter Egteskabets Indgaaelse uden Arvingernes Samtykke, med mindre der bliver Børn af Egteskabet. Endelig sættes helmingsfélag som det ordinære. Disse Afvigelser synes at staa i Forbindelse med de oven anførte Forskjelligheder i Eidsivatings- og Borgartingslovene, hvorfor ogsaa taler, at disse Varianter af Arvebolken, som ovenfor bemærket, netop findes tilføjet Pergamentsafskriften No. 11. Bibl. Deichm. af denne Retterbod. Der synes saaledes ikke at være
