tiden nærmest efter 1814 var stemningen over hele landet temmelig lav; den begeistring man skulde vente at finde over det netop fuldbyrdede frihetsverk, ser man litet til ; en dyp misstemning synes tvertimot at ha betat selv de modigste. Mange aarsaker virket sammen til at frembringe dette forhold; skammen over den lykkelig avsluttede, men litet ærefuldt førte krig sat endnu i hjerterne, skuffelsen over den nylig forgudede Christian Frederik, sorgen over at skilles fra Danmark, som man trods alt dog gjennem de mangfoldigste forhold var saa inderlig knyttet til, — og fremfor alt den stadig vedvarende økonomiske elendighet, som truet den private med nød og staten med en for den nationale selvstændighet dræpende bankerot, — hele landets situation var egnet til at vække de alvorligste tanker og bekymringer hos alle fædrelandsvenner.
Utover 20-aarene lettet de vistnok efterhaanden noget i horisonten, men forholdene vedblev dog endnu længe at være i høieste grad tarvelige. Naar undtages selve konstitutionen, var saagodt-
