ham, men fik dog ikke noget ud af ham. Finnen bad hans søn Harald om hjælp, og Harald bad om skaansel for ham, men fik den dog ikke; Harald hjalp ham da bort imod kongens vilje og fulgte selv med. De kom farende did, hvor en høvding holdt et stort gjestebud, og der blev de, som de syntes, modtagne med glæde. Og da de havde været der til vaaren, var det en dag, at høvdingen sagde til Harald: «Din fader regner det for en stor skade, at jeg tog noget mad fra ham i vinter; men jeg skal lønne dig det med en glædelig tidende. Din fader er nu død, og du skal fare hjem; du vil da faa alt det rige, som han har havt, og dermed skal du vinde hele Norge.»
9. Halvdan Svarte akede i slæde fra gjestebud paa Hadeland, og hans vei bar saa til, at han for over vandet Rånd[1]. Det var om vaaren, og da var det meget sol-tø. De akede Over Røkensvik[2]; der havde om vinteren været fæbrønder, men da møgen var faldt paa isen, havde det gravet om sig i tøveiret. Og da kongen akede der over, brast isen under ham, saa der
