1. Snorre Sturlasøn hørte til en mægtig høvdingeslegt paa Island, som regnede flere ansete stormænd fra ældre tid blandt sine forfædre. Slegtens mandlige række kjendes kun i 5 led, og først Snorres farfader, Tord Gilssøn, naaede op blandt landets høvdinger, goderne; men Tords moder var datterdatter af Haldor Snorresøn paa Hjardarholdt (omtalt side 573), og han selv var gift med en dattersøns-sønnedatter af samme Haldor og arvede dermed Snorrungernes godord (opkaldt efter Haldors fader Snorre gode, omtalt side 5 og 387). Tords søn Sturla Tordsøn paa Hvamm eller Hvamm-Sturla (født 1115 † 1183) blev «Sturlungernes» fader ved sit giftermaal med Gudny Bådvarsdatter, som paa sin faders side stammede fra den berømte skaldefamilie Myre-mændene (Egil Skallagrimsøns og Einar Skulesøns æt) og gjennem sin farmoder fra den berømte lovlærde og skald, Markus Skjeggesøn. Sturla skildres som klog og listig, kaadmundet og urolig, hevngjerrig og magtsyg; han stræbte ivrig at komme i veiret ved at blande sig i alle offentlige stridigheder, var altid paafærde med at velte sig ind paa andre høvdinger, men ogsaa altid rede til at hjælpe sine undergivne tingmænd for derved at skaffe sig anseelse. Paa sine gamle dage kom han i strid med en mægtig prest og høvding, Paal Sålvesøn paa Reykjaholt, men der kom han tilkort, thi landets mægtigste og fornemste mand, Jon Loftsøn paa Odde (omtalt side 711 og 800), tog sig af Paal og skaffede ham ret (1181). Det var for at forsone Sturla med nederlaget, at Jon tilbød Sturla at fostre hans treaarige søn Snorre, – en hæder, som Sturla fandt meget smigrende, og som knyttede forbindelsen mellem Oddeætten og Sturlungerne.
Da Sturla døde i 1183, deltes hans gods mellem hans tre sønner; de to ældre, Tord og Sigvat, overtog strax sin del, medens den femaarige Snorre fik sin moder til formynder, og Snorre blev gjennem sin opvext hos sin fosterfader. Jon Loftsøns gaard Odde (paa Sydlandet) var etslags centrum for den islandske dannelse. Hans farfader, Sæmund den frode, havde været be-
