Side:Norske Kongesagaer Nationaludgave vol 1 2nd ed.djvu/60

Denne siden er korrekturlest

heder seid, og derfor kunde han vide mænds skjæbne og fremtiden, ligesaa skabe folk død, ulykke og sygdom eller tage vid og kraft fra dem og give til andre. Men naar denne trolddom fremmes, følger dermed saa stor umandighed, at mandfolk syntes ikke uden skam at kunne have med den at gjøre; derfor lærte man gydjerne denne idræt. Oden vidste ogsaa, hvor jordgravet gods var skjult, og kunde saadanne sange, at jorden og bjerge og stener og hauger lukkede sig op for ham, og han bandt med blotte ord dem, som boede deri, saa han kunde gaa ind og tage alt det, han vilde. Af disse kunster blev han meget navnkundig; hans uvenner frygtede ham, men hans venner stolte paa ham og troede paa hans kraft og paa ham selv. Men de fleste idrætter lærte han til blotgoderne; de var ham nærmest i al kundskab og tryllekyndighed. Mange andre lærte dog ogsaa meget deraf; derfor har fra dem trylleunst bredt sig vidt og holdt sig længe. Men til Oden og hans 12 høvdinger blotede man og kaldte dem sine guder og troede længe siden paa dem. Efter Odens navn er navnet Audun[1] dannet, og saa kaldte mænd sine sønner, men af navnet Tor er dannet Tor-e eller Tor-aren, eller det er sammensat med andre navn, saa som Stein-tor eller Hav-tor, eller ogsaa forandret paa andre maader.

8. Oden satte de love i sit land, som før gjaldt blandt æserne; saaledes bød han, at man skulde brænde alle døde og bære deres eiendeler paa baalet med dem. Han sagde, at hver skulde komme til Valhall[2] med saadan rigdom, som han havde med paa baalet, og det skulde han og nyde, som han selv havde gravet i jorden. Asken skulde man bære ud paa sjøen eller grave ned i jorden; efter gjæve mænd skulde man bygge haug til mindesmerke, og efter alle mænd, som der var nogen mandig-

  1. Audun kommer ikke, som Snorre troede, af Oden, men af auðr (rigdom) og vinr (ven).
  2. Odens hall (i himlen), hvor faldne helte kom efter døden.
12