des fader, men Aalov hendes moder. Da fór Yrsa tilbage til Adils i Svitjod og var dronning der, saalænge hun levede siden. Kong Helge faldt i hærfærd. Rolv Krake var dengang otte vintre og blev da tagen til konge i Leidra. Kong Adils havde længe strid med den konge, som hed Aale den oplandske; han var fra Norge. De holdt slag paa Væner-isen; der faldt Aale, men Adils fik seier; om denne kamp fortælles længe i Skjoldungesagaen[1] og ligesaa om, at Rolv Krake kom til Adils i Upsaler; da saaede Rolv Krake guldet paa Fyresvoldene. Kong Adils var meget glad i gode hester, han havde de bedste hester i den tid. En af hans hester hed Sløngve; en anden Ravn; den tog han fra den faldne Aale, og af den avledes en anden hest Ravn, som han sendte til Haalogaland til kong Godgest; den red kong Godgest, men fik ikke stanset den, saa han faldt af og fik sin bane; det skede i Åmd[2] paa Haalogaland. Kong Adils var ved dise-blot[3] og red paa sin hest rundt dise-salen; hesten snublede under ham og faldt, og kongen stupte fremover, og hans hoved kom imod en sten, saa at skallen brast, men hjernen laa paa stenen. Det var hans bane; han døde i Upsaler og er der haugsat. Svearne kaldte ham en mægtig konge. Saa siger Tjodolv:
Det hørte jeg og,
at onde vætter
skulde øde
Adils’s liv,
og hæder-rig
fra hestens bov
Frøis ætling
falde maatte.
Og blandet
den høie Bragnings[4]
hjerne blev
med haarde grus.
Og daadsæl
dø skulde
Aales fiende
i Upsaler.
30. Adils’s søn hed Øistein, som dernæst raadede for Sveavælde. I hans dager faldt Rolv Krake ved Leidra. I den tid herjede konger meget i Sveavælde, baade Daner og Nordmænd. Det var mange sjøkonger, som raadede for stor hær og intet land havde; den alene tyktes med fuld ret at hede sjøkonge,
- ↑ Skjoldungesagaen har fortalt om de danske konger i oldtiden, men er tabt i den form, som Snorre kjendte den i; et uddrag af den om Rolv Krake har Snorre gjort i «Edda».
- ↑ Åmd synes at være et gammelt navn paa Hindøen eller den østlige del deraf, hvor Trondenes ligger (se Olav den helliges saga kap. 117).
- ↑ Dise-blot, ofring til diserne eller gudinderne.
- ↑ Bragning, d. e. konge.
